476 / 507
Østifterne«. Den ledende personlighed her var sned
kermester Ludvig Christensen, Slagelse, som med stor
dygtighed byggede foreningen op. Flere og flere lokal
foreninger sluttede sig til, og Centralforeningen havde,
da den i 1898 indmeldte sig i »Dansk Arbejdsgiver
forening«, 150 medlemmer. Gennem 22 år var Ludvig
Christensen formand, og han afløstes af snedkermester
Jens Nielsen, Næstved. I denne periode i 1912 lod
snedkermestrene i Nordre Birk sig overføre til Kø
benhavns Snedkerlaug, og i 1918 udmeldte fynboerne
sig af østifternes centralforening og overførtes med
lovligt varsel den 1. juli 1919 til den jydske central
forening.
En direkte årsag hertil var, at en sammenslutning
mellem den jydske centralforening og østifternes cen
tralforening var blevet forkastet af sidstnævnte for
ening.
I 1938 afgik Jens Nielsen som formand og blev
efterfulgt af snedkermester Nelleman-Hempel, Hille
rød. Han døde i december 1945 og snedkermester
Ingv. Christoffersen blev i foråret 1946 valgt til for
mand, en stilling som han bestred til sammenslutnin
gen af de to centralforeninger i 1955, hvor han over
tog posten som næstformand.
Centralforeningen for Jylland.
På samme måde som snedkermestrene på Sjælland
og Fyn havde fået dannet deres organisation, lykkedes
det også de jydske snedkermestre i 1894 at få dannet
en centralorganisation for Jylland. Snedkermester
Haslund, Hjørring, var her den der tog initiativet.
Han var en handlekraftig mand, hvis mål var at skabe
ensartede arbejdsforhold i alle jydske byer. Dette
medførte idelige uoverensstemmelser, der ofte resul
terede i strejker og lock-outer, snart i den ene by,
snart i den anden. Som bekendt var den indirekte
årsag til den store lock-out i 1899 nogle strejker blandt
snedkerne i 7 jydske byer vedrørende timelønninger.
Men foreningen fik ved denne lejlighed og i de føl
gende år tilslutning fra flere og flere lokalforeninger
og fra mange store enkeltvirksomheder, der dannedes
gennem den begyndende mekanisering og industriali
sering.
I 1907 blev snedkermester Jens Jensen formand
efter Haslund. Der oprettedes et kontor, hvorfra man
ydede sine medlemmer støtte og hjælp i organisato
riske spørgsmål som licitationsproblemer, forholdet
til den opståede kooperation, grænsespørgsmål mel
lem snedkere og tømrere og ikke mindst til forståel
sen af priskurantproblemer. Dette arbejde organise
redes af snedkermester J. P. Eskildsen, Århus, på en
så ypperlig måde, at det danner grundlaget for arbej
det den dag i dag. Jens Jensen efterfulgtes på for
mandsposten for en kortere periode af snedkermester
Magnus Petersen, Odense, og i 1939 blev snedker
mester O. Strøjer, Odense, formand. På en dygtig og
overlegen måde ledede O. Strøjer den stadig voksende
centralforening, som optog stadig flere nye opgaver;
ikke mindst fortjenstfuldt er Strøjers arbejde på den
kulturelle front.
Centralforeningen af Snedkermestre i Danmark.
Tanken om en sammenslutning mellem central
foreningerne var ikke af nyere dato. I 1910 fremsattes
forslag herom af jyderne, men det forkastedes af
østifterne. Det samme gentog sig i 1917-18, i 1930 og
i 1947, da man atter ventilerede tanken. Da et kon
kret forslag i 1948 blev forkastet med stor majoritet,
mente mange, at tanken nu måtte være skrinlagt for
længere tid. Men i 1954 nedsattes et udvalg fra hver
af de to centralforeninger, for endnu en gang at søge
spørgsmålet løst. Arbejdet resulterede i et forslag om
dannelsen af en »Centralforening af Snedkermestre i
Danmark«. Forslaget blev endelig vedtaget på ekstra
ordinære generalforsamlinger på Nyborg strand i ok
tober 1954 med overvældende majoritet.
Centralforeningen blev ledet af et formandsskab
indtil foråret 1955, da snedkermester N. Højberg Lar
sen, Aabenraa, blev valgt til formand.
Fællesforeningen af Danmarks Snedkermestre.
Som det fremgår af det foranstående stod Dan
marks snedkermestre ved nytår 1899 tilsluttet de 4
organisationer: »Bygningssnedker-« og »Møbelsned-
kerafdelingen under Københavns Snedkerlaug«, »Cen
tralforeningen af Snedkermestre i Østifterne« og »Den
jydske Centralforening«. Man følte imidlertid, at det
var en mangel ikke at have et lovfæstet samarbejde,
og dette blev da også skabt gennem dannelsen af
»Fællesforeningen af Danmarks Snedkermestre«, den
4. april 1899, og Kaspar Rostrup blev ganske naturligt
foreningens første formand. Han efterfulgtes af Victor
Henriksen (1908-1911), Jens Jensen (1911-1936),
Magnus Jensen (1936-1939), O. Strøjer (1939-1955),
medens den nuværende formand er N. Høyberg-
Larsen.
Årene op mod århundredskiftet var således stærkt
præget af organisationsdannelser, i 1896 havde »Ar
bejdsgiverforeningen af 1896« set dagens lys. Den
blev i 1899 omdannet og udvidet til »Dansk Arbejds
giver- og Mesterforening«, med entreprenør Niels
Andersen som dens første formand, efterfulgt af sned
kermester Kaspar Rostrup. »Arbejdsgiverforeningen«
873