103 / 193
1. maj, Fæ lledparken og borgmester Jensen
møde, Internationale kunne mønstre sine tilhængere og sætte en skræk
i livet på borgerskabet. Til den ende behøvedes nu ikke noget møde.
Borgerskabet var allerede skræmt fra vid og sans bare ved udsigten til et
socialistisk massemøde. Begivenhederne i Paris for blot et år siden, da ar
bejderne tog magten i byen, stod endnu alt for frisk i erindringen. Pari
serkommunens spøgelse svævede over Nørrefælled i maj 1872 - i
borgerskabets fantasi.
Myndighederne gjorde da også, hvad de kunne for at forhindre det
planlagte møde. Lederne Pio, Brix og Geleff blev fængslet og mødet for
budt. Alligevel strømmede mange arbejdere til Fælleden søndag den 5.
maj. De blev mødt af politi og soldater. »Slaget på Fælleden« var igang.
I sine erindringer har den senere redaktør af Politiken Henrik Cavling
foreviget det indtryk,begivenhederne gjorde på ham som 14 års knægt:
»Nu gik jeg søndag eftermiddag d. 5. maj med hastige skridt fra Lyngby
ind til Nørrefælled... Det så temmelig broget ud, da jeg ved 3-tiden nåede
ind i Nørre Alle, hvor småtræerne langs med vejen allerede stod i svagt
forårsspring. Nørrefælled var dengang ubebygget, og de to alleer, Nørre
og Øster, tegnede sig for øjet som en vældig stikpasser, mellem hvis ben
den grønne flade dannede en stor trekant.
Fra Nørre Alle opdagede man nu ovre mod den østlige side af trekan
ten lange rækker af tropper, tilhørende flere våbenarter, ialt to bataillo-
ner infanteri, husarer på vældige gangere, en vrimmel af politibetjente
og - artilleri!
Pladsen foran denne troppestyrke lå åben, men bagved St. Johannes
Kirke og langs med Blegdamsvejen bølgede en stor menneskemængde.
På St. Hans Torv, hvor jeg nu stod, var alle gadehjørner bevogtede af in
fanterister, og mellem kirken og Nordre Birks arresthus fandtes opstillet
flere hundrede betjente, som skulle standse de fra Nørrebro kommende
skarer. Betjentene stemte ryggen mod de fremtrængende, der i den stær
kere og stærkere trængsel udstødte råb og skrig.
Politiets hensigt var at forebygge stærk sammenstimlen på St. Hans
Torv. Kniplerne blev trukket frem, og da det begyndte at regne vel rige
ligt med slag i hovedet, opstod der en voldsom trængsel foran St.Johan
nes Kirke. Dørene til kirken blev trykket ind, og en yngre præst, der stod
på prækestolen og holdt eftermiddagsgudstjeneste, fik pludseligt fuldt
hus. Han gjorde et ophold, så sig urolig om og standsede sin præken.Lidt
efter tog han fat på ny, og ingen forstyrrede ham, før han et sted i talen
sagde: »På Moses stol sidder nu de skriftkloge og farisæerne«, så hørte
101