109 / 193
1. maj, Fæ lledparken og borgmester Jensen
politisk arbejde kom frem på kongressen. Nogle mente, at det skadede
organiseringsarbejdet, hvis fagforeningerne havde nær tilknytning til
Socialdemokratiet, andre at fagforeningerne burde være helt neutrale i
forhold til partiet.
Jensen var fuldstændig uenig. Han havde trådt sine politiske barne-
sko i det socialistiske miljø i København i begyndelsen af 1880erne,
hvor socialisme og faglig organisering gik hånd i hånd. De ledende so
cialdemokrater var alle folk med en solid faglig baggrund og politiske er
faringer fra 1870erne. Skrædder P.Holm og skomager Chr. Hørdum var i
1884 blevet indvalgt i Folketinget som de første socialister. Handskema
ger P. Knudsen blev fra 1882 forretningsfører i Socialdemokratisk For
bund. Typografen Emil Wiinblad var fra 1881 redaktør af partiorganet
Social-Demokraten. Den iltre journalist og agitator A.C. Meyer, der i
1886 oprettede diskussionsklubben Karl Marx, var jævnaldrende med
Jensen, mens de øvrige var 5-10 år ældre. Det lille, dynamiske socialisti
ske miljø i København, hvor man kendte hinanden ud og ind, havde vidt
flyvende planer, men mistede ikke jordforbindelsen. 1880erne var præ
get af optimisme, og det gik faktisk fremad. Bevægelsen kom på højkant,
og gjorde sig gældende også vest forValby bakke, og frem for alt socialis
me og faglig organisering var uadskillelige.
Jensen blev leder af den københavnske fællesorganisation De samvir
kende Fagforeninger, der blev et resultat af kongressen i Göteborg. Her
fik han for alvor brug for sin flid, sit fagforeningsmæssige engagement,
sin socialistiske overbevisning og internationale orientering. Fælles
organisationerne blev i løbet af 1880erne en fast bestanddel af den fagli
ge organisering i de fleste byer. Som samlende kraft kom fællesorganisa
tionen til at stå for majdemonstrationerne, hvor både fagbevægelse og
parti deltog. Jensens interesse for internationale forhold standsede ikke
ved den skandinaviske horisont. Det fremgår af en artikelserie han skrev
i Fagtidende for Malere om 8-timers dagen og kampen for den iAmerika.
Artiklen er fra 1886, samme år massakren i Chicago fandt sted på arbej
dere, der demonstrerede for 8-timers dagen.
1. maj og 8-timers dagen
Majdagens oprindelse fortaber sig imiddelalderens mørke.Valborgs dag
red bønderne maj i by og man dansede om majstangen for at fejre den
varme og frugtbare tids komme.
Kravet om kortere arbejdstid opstod med den organiserede arbejder-
107