112 / 193
Søren Federspiel
Fremstilling i Nordstjernens Aarsrevue afMassakren i Chicago den 4. maj 1886, hvor de
monstrationen for 8-timers dagen udviklede sig til kampe mellem politi og arbejdere.
Myndighedernes brutalitet gav genlyd i den internaionale arbejderbevægelse. (ABA).
over myndighedernes brutalitet - et skræmmebillede, men tillige et vid
nesbyrd om, at sammenhold og tiltro til egne kræfter fører videre.
I sin artikel skrevJens Jensen: »Arbejderne i Nordamerika har nu æren
af at have rejst spørgsmålet om en forkortet arbejdstid (8 timer), og det
lader til, at de går temmelig energisk frem. Måske fremgangsmåden er
lidt for rask, men er sagen først en gang kommet op, vil det nok lykkes at
gennemføre den, selv om de i øjeblikket valgte midler ikke ere de heldig
ste...
De amerikanske arbejdere har imidlertid taget fat på sagen med den
tanke for øje, at det skulde lykkes dem ved eget initiativ og uden ind
blanding af staten eller lovgivningsmagten, at få indført en normal ar
bejdsdag, og jeg tror det er den rigtige vej, idetmindste for øjeblikket«.2
Maj 1886 i Chicago satte kampen for 8-timers dagen flere år tilbage i
Amerika. Først i slutningen af 1880erne blev den igen sat på dagsorde
nen. En fagforeningskongres i Philadelphia i 1888 besluttede at gøre 1.
maj 1890 til springbræt for 8-timers kravet.
1888 var også vidne til en international fagforeningskongres i Lon
110