HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

1. m a jFæ lled p a rken og borgmester Jensen

don. Blandt deltagerne var to danske fagforeningsfolk, Jens Jensen og

Pierre Christensen. Også den kongres krævede 8-timers dag gennem

ført, og det blev foreslået at gøre 1. maj 1889 til demonstrationsdag for

kravet. Det blev nu ikke til noget, men i 1889 blev de forskellige bestræ

belser samlet og koordineret i og med dannelsen af II Internationale.

Paris 1889

Sommeren 1889 stod i jubilæernes tegn. Paris, der i 1789 havde været

skueplads for den store franske revolution, blev i hundredåret vidne til

både borgerskabets og arbejderklassens reverens for revolutionen.

Borgerskabet markerede sin frigørelse fra monarki og adelsvælde med

verdensudstillingen, hvis vartegn Eiffeltårnet står endnu som et monu

ment over industrialismens himmelstormende aspirationer.

Arbejderklassen markerede Bastillens fald ved at styrke den interna

tionale solidaritet. II Internationale blev grundlagt på to internationale

kongresser i sommeren 1889. Den ene, den marxistiske, bestod mest af

socialdemokratiske partirepræsentanter. Den anden, den possibilistiske,

var en udløber af fagforeningskongressen i London året før og var ho

vedsagelig sammensat af fagforeningsfolk. Dansk arbejderbevægelse

var repræsenteret på begge kongresser. Jens Jensen deltog i den faglige

sammen med former Schoubye, mens A. C. Meyer og Pierre Christensen

på den marxistiske repræsenterede Socialdemokratiet og Nic. Petersen

den revolutionære opposition. II Internationale anbefalede arbejder

klassen over hele verden at gøre 1. maj 1890 til en international manife

station for solidaritet og kravet om 8 timers arbejdsdag.

1. maj 1890

Internationalens parole blev fulgt over hele verden. Den faldt sammen

med de amerikanske arbejderes krav, og majdagen 1890 blev en storsti

let manifestation af enig optræden, som verden endnu aldrig havde set

magen til. Den bidrog både til at styrke sammenholdet indadtil og vise

beslutsomhed og styrke udadtil. Således også i Danmark, hvor dagen

blev fejret både i hovedstaden og de større provinsbyer.

I København var Jens Jensen primus motor. Allerede kort efter hjem

komsten fra Paris gik han igang med at forberede 1. maj. Gennem efter

året og vinteren 1889-90 talte han ved en lang række møder arrangeret

af fagforeningerne. Socialdemokratiet og De samvirkende Fagforenin

ger i København, der i realiteten fungerede som landsorganisation, hav

111