1. maj, Fæ lledparken og borgmester Jensen
var det en søndag, så majdemonstrationen var stadig ikke en tilkendegi
velse i Kristianiakongressens ånd.
1 1896 blev der igen demonstration på selve dagen, men stadig ikke i
Kristianiakongressens ånd. 1.maj faldt nemlig sammen med St. Bededag.
Vi skal helt frem til 1899 - 10-året for II Internationales indstiftelse af
majdagen - før arbejderbevægelsen demonstrerede på en hverdag. I åre
ne 1893 ,1894 og 1895 blev der alene arrangeret aftenmøder uden for
udgående massemøde på Fælleden.
1892 betegnede kulminationen på 1890ernes majdemonstrationer,
ikke kun deltagermæssigt. Fra klokken 15.30 strømmede store skarer af
arbejdere ud mod Fælleden, langs indfaldsvejene stod fanerne opmar
cheret og fra kl. 16.30 bevægede de mægtige arbejderkolonner sig
langsomt frem mod de to talerstole og musiktribuner, den ene anbragt
ved foden af Struensehøj, den anden længere henne ved Østre Alle. På
den ene talte Jens Jensen om socialismen og landstingsmand C. C. An
dersen om 8-timers dagen, fra den anden hørtes P. Knudsens tale om 8-
timers dagen og smed Ferd. Hurups om socialismen.
Det hele blev i udkanten af Fælleden overvåget af husarer og gendar
mer til hest, derimod var de beredne betjente trukket tilbage fra selve
Fælleden.
Det var måske frygt for sammenstød mellem de stadig talrigere de
monstranter og lovens håndhævere, der fik lederne til de følgende år at
indskrænke 1. maj til aftenmøder. 1 1895 blev aftenmødet dog suppleret
med et friluftsmøde den følgende søndag - 23-årsdagen for »slaget på
Fælleden«. Det blev en storstilet demonstration med 50.000 deltagere,
der mindedes den 5. maj 1872 og så frem til døgnets inddeling i 8 timers
arbejde, 8 timers hvile og 8 timers frihed.
I venten herpå glædede man sig over valgsejren den 9. april. Den hav
de givet oppositionen mod Estrup flertal i Folketinget og Socialdemo
kratiet en stærk fremgang ikke mindst i København, hvor 7 af de 8 so
cialdemokratiske folketingsmænd var valgt. Blandt demJens Jensen, der
havde sejret i 10. kreds. København var ved at blive en rød by. I valg
sejren så man et vigtigt skridt frem mod en lovfæstet 8 timers arbejds
dag.
1890ernes udsving i majdagens form og indhold skal ses på baggrund
dels afmyndighedernes holdning til arbejderbevægelsens friluftsmøder
og dels på baggrund af udviklingen på to fronter.
117