118 / 193
gade og Nørrebrogade til Jagtvejen, med faner i spidsen og hatte smyk
ket med festtegnet,hvorpå man læste: »Kun 8 Timers Arbejde«.Myndig
hederne havde koncentreret kræfterne om den store demonstration på
Fælleden, derfor kunne de revolutionære drage uantastet gennem den
indre by. Først ude på Nørrebro i Korsgade og Griffenfeldsgade fik poli
tiet samlet en styrke, der splittede optoget, men kun for et kortere øje
blik. Oppe på Nørrebrogade samledes deltagerne igen og fortsatte ud til
en have på Jagtvejen. De revolutionære havde også deres sang for nor
malarbejdsdagen: »Arbejderhær! Stil i gevær! Dagen den første maj kal
der hver«, der gik på melodien »Gutter ombord«. Optoget gennem gader
ne indbragte siden partiet bøder på 40 rigsdaler.
1 1891 demonstrerede de revolutionære også for sig selv, men denne
gang uden at gå i optog. Et lignende antal som året før samledes midt på
dagen i Thalia på Østergade for at høre på lederne Nic. Petersen og Niel
sen Kolding. Mødet sendte hilsner til arbejderne i provinsen og Kristia-
nia og Stockholm. Om aftenen modtog man et telegram fra Ålborg: »Tak
for Hilsenen. Broderlig Genhilsen fra Aalborg Socialister. Leve 8 Timers
Arbejdsdagen! Leve Socialismen!«.7
Det blev de revolutionæres sidste majdemonstration. I 1892-93 gik
Det revolutionære socialistiske Arbejderparti i opløsning. Vi skal helt
frem til omkring 1910 før en organiseret opposition igen gjorde sig gæl
dende 1. maj.
1890ernes majdemonstrationer
Spørgsmålet om, hvorvidt majdemonstrationen skulle gentages i 1891,
gav næsten sig selv efter succesen på Lælieden i 1890. Den skandinavi
ske arbejderkongres i august 1890 i Kristiania anbefalede da også en
fortsættelse som et virksomt middel til at opnå kortere arbejdstid,»i sær
deleshed om disse demonstrationer bliver forbundne med almindelige
arbejdsindstillinger således som det oprindelig var meningen og ikke
blot sædvanlige opinionsytringer«.8
Kristiania-kongressens beslutning blev ikke fulgt det følgende år, for
så vidt som demonstrationen blev henlagt til søndag den 3. maj.Derved
kom man ud over problemet med arbejdsgiverne, men svækkede samti
dig virkningen af majmanifestationen.
1 1891 samledes demonstranterne på Fælleden, 60.000 i følge Social-
Demokraten. Året efter toppede deltagertallet med 60-70.000, oplyste
det mere uvildige Politiken, og det på selve dagen den 1.maj, men i 1892
Søren Federspiel
116