115 / 193
1. maj, Fæ lledparken og borgmester Jensen
»Vor by var en af de mange pulse på det store verdenslegeme, som slog
for den samme sag.
Med strålende forårsvejr oprandt dagen, og allerede fra morgenstun
den kunne man møde folk på gaderne med det røde mærke i hatten. Ef
terhånden som tiden skred frem, blev der flere og flere, og henad møde
tiden vrimlede det med demonstranter gennem alle gader, der førte ud
mod Fælleden. Langs Blegdamsvejen fra Fredensgade og udefter plante
des der op fane ved fane og folk fylkedes om dem i store skarer«.4
Avisen anslog, at 50.000 deltog i den procession, der fra kl. 15 bevægede
sig over Fælleden med røde faner i spidsen og sang og løjer i rækkerne.
På talerstolen ledede folketingsmand P. Holm mødet og gav ordet til de
to hovedtalere. Jens Jensen talte om 8-timers dagen og P. Knudsen om
socialisme og international solidaritet. De to emner, 8-timers dagen og
socialismen, blev tilbagevendende i majtalerne og et fast indslag i maj
dagen helt frem til 1920, da 8-timers dagen blev gennemført.
En tradition blev også sangene, hvoraf det omdelte sanghefte inde
holdt to, U. P. Overbys gamle socialistmarch »Snart dages det brødre« og
A. C. Meyers sang for normalarbejdsdagen »Faldne er nu vintrens sidste
skranker«, der var skrevet til lejligheden. 30.000 festtegn var bestilt, men
kun godt halvdelen fandt afsætning. Social-Demokratens angivelse af
deltagertallet lyder således noget for optimistisk, halvdelen eller om
kring 25.000 kommer nok nærmere sandheden. Hvorom alting er, så var
det mange mennesker, der efter dette første møde på Fælleden strøm
mede ind til byen og aftenarrangementerne.
»Ind gennem gaderne gik det snart i tætte klynger og snart spredt i en
kelte familiegrupper og mand for mand. Men ro og orden var der alle
vegne. Ikke spor af brug blev der for den masse af politi, gendarmer og
soldater, der var parat til at slå løs«, hed det i Social-Demokratens referat.
Aftenmøderne foregik fire steder rundt om i byen. I Rømersgade var
den 12 år gamle forsamlingsbygning med den smukke festsal fyldt, så
folkmåtte stå ned ad trappen og ude i gården. På Sortedamslund var der
også tæt pakket både i salen og haven, ja, helt ud på Dosseringen stod
folk i trængsel. På Vodroflund opgav man helt at holde møde inden døre,
så mange ville høre talerne og sangene. Først var der korsang ved »Den
sociale Skomagersangforening«, derefter bød Jens Jensen velkommen i
det nye forsamlingslokale. »Arbejderne har vist, at de ikke frygter at tage
113