116 / 193
en fridag, når det gælder deres livsinteresser«, sagde han ifølge Social-
Demokratens referat.
Ny Alhambra på Vesterbro var vidne til samme trængsel både inden
døre og i haven. »Løftet stemning og stor begejstring var der alle vegne.
Selvunder dansen glemte man ikke anledningen til festen. Der blev gjort
pavser, musikken intonerede, og i tusindstemmigt kor sang man dagens
to sange atter og atter, fulgt af jublende hurra for det internationale
værk«. Social-Demokratens begejstrede skildringer viser, at majdagen
fra begyndelsen ikke kun var kamp, men også fest. Ikke at den udartede
til lutter tant og fjas, midt under feststemningen glemte avisen ikke den
dystre baggrund, fælledmødet 18 år tidligere: »Demonstrationen min
der om det danske Socialdemokratis første fælledmøde. Det fandt sted -
eller skulle have fundet sted - den 5te maj 1872.Med politiknipler, hu
sarsabler og arrestationer blevmødet forhindret. Hvad magthaverne har
vundet ved dette knusningsforsøg mod Socialdemokratiet, bevises ved
1ste maj-demonstrationen i år.Magthaverne står nu overfor et arbejder
parti, som trods alle hindringer samler 50.000 selvbevidste arbejdere
under de røde faner, rede til at bringe de ofre for deres sag, som det mål,
der skal nås, til enhver tid kræver«.5
En efterspurgtforedragsholder
Jens Jensen havde været en af de drivende kræfter i forberedelserne til
majdagen 1890, og der var da også bud efter ham mange steder fra som
taler 1. maj. Så værdsat var den dynamiske fagforeningsorganisator, at
man ligefrem udsatte majmødet for at få maler Jensen som taler.
Det gjorde arbejderbevægelsen i Varde. Fællesorganisationen havde
indbudt ham til 1. maj, men da han skulle tale ved landets største maj-
møde i København, måtte han melde fra.Først søndag den 4 .kunne han
komme til Vestjylland.
Arbejderne i Varde vedtog da at udsætte majmødet, og børstenbinder
Jensen tog til Esbjerg for at invitere klassefællerne i det nyanlagte by
samfund med. Han kunne stille dem i udsigt, at »Formanden for De sam
virkende Fagforeninger i Kjøbenhavn, maler Jensen, vilde komme til ste
de som foredragsholder«.6
I Esbjerg havde arbejderne netop organiseret sig det forår, og den ny
dannede selvbevidste arbejderbevægelse ville ikke lade sig nøje med
rollen som gæst den 4. maj.
Fællesorganisationen søgte selv at få maler Jensen til Esbjerg. Oprin-
Søren Federspiel
114