114 / 193
de i fællesskab vedtaget at gøre 1. maj til fridag og demonstrere for 8-ti-
mers kravet i tilslutning til II Internationales vedtagelse.
Men det var nu ikke så ganske ligetil. Politisk befandt man sig midt i
forfatningskampen, der stod mellem det konservative Højre på den ene
side og oppositionen Venstre og Socialdemokratiet på den anden. Højre
med Estrup i spidsen regerede uden at have flertal i Folketinget. Uden
for Rigsdagen gav forfatningskampen sig udslag i en voksende folkelig
modstand og en øget undertrykkelse af oppositionens tilhængere. Det
halvmilitære korps, de blå gendarmer, var et synligt bevis på, hvordan
Estrup spillede med musklerne.
I den situation ansøgte den københavnske arbejderbevægelse myn
dighederne om lov til at demonstrere i gaderne den 1.maj.Svaret var næ
sten givet på forhånd, men politiet havde også sine internationale for
bindelser, og for at være på den sikre side, rådførte Københavns politidi
rektør sig med kollegaen i Berlin. Han var ikke i tvivl, ingen majdemon
stration i den tyske hovedstad, var svaret. Dermed var også majdemon
strationens skæbne i København beseglet. Arbejderbevægelsen fik nej
til at demonstrere i gaderne. På Fælleden kunne politiet dog ikke tillade
sig at forbyde demonstrationen, så der fik arbejderne lov at samles om
eftermiddagen fra 15 til 18, men kun på betingelse af, at alene spørgsmå
let om normalarbejdsdagens indførelse ved lov blev behandlet. En an
den restriktion angik udskænkning og salg, som ikke måtte finde sted.
Efter politidirektørens fulgte magistratens tilladelse, der endelig bekræf
tedes af overpræsidenten i København.3
Den næste hindring, arbejderne stødte ind i, kom fra arbejdsgiverne,
der ikke bare ville give en fridag. En af Københavns største arbejdsplad
ser, B &W, nedlagde forbud mod deltagelse i majdemonstrationen og
truede med, at-arbejderne ville miste den alderdomsforsørgelsesord
ning, virksomheden havde etableret. Lige meget hjalp det, 8-900 mand
indstillede arbejdet og gik på Fælleden. »Med sådanne folk kunne man
erobre verden«, hed det i Social-Demokraten. Arbejderne på de statslige
virksomheder var knap så kry. Ved statens værksteder og befæst
ningsanlæggene blev der arbejdet 1.maj.Andre steder tog arbejderne sig
en halv fridag i forståelse med arbejdsgiverne, men Tuborgs Bryggerier
gav ikke ved dørene, 23 arbejdere blev fyret. Majdemonstrationen var
ikke omkostningsfri.
Vejret var derimod ingen hindring. Foråret havde indtaget hovedsta
den torsdag den 1. maj 1890:
Søren Federspiel
112