118 / 387
116
En Tur til Skoven i gamle Dage
bagere. Ilvor Damerne tage sig sirlige ud med deres blom
strede Sirtses Kjoler med Livbaand og store Spænder, med
deres livide, tilbagebøjede Lin om Hovedet, deres store Guld-
armringe og Guldkjæder, og alt er saa propert. Studenten
indbyder os til en Vaffelsmaus; lian er det sagkyndige Med
lem, og del er hans uforgribelige Mening, at af alt, hvad Bak
ken har at byde, ere Vaflerne det eneste, der er værd al
nyde. Skjønt jeg i det væsenlige er af en anden Mening, be
holder jeg den dog for mig selv. Den gode Appetit, hvormed
jeg fortærer de velsmagende Vafler, slaar min Logik af Marken.
Nu er Trængslen bleven stor paa Bakken; man kan næppe
komme forbi hverandre, man mødes, og man skilles. Da
merne faa deres Garneringer nedtraadte eller deres store Puf-
ærmer trykkede. Men denne Trængsel har ogsaa sin gode
Side, som del unge Menneske i „St. Hans-Aften Spil" be
mærker:
„Jeg har altid Længsel
Efter saadan en Trængsel,
Saa kommer man de kjære Piger nær,
De Smukke især!
Rører ved deres Hænder,
Skuer i deres Øine, som tænder,
Indsuger med sit Blik
Elskovsdrik.
Søde Gudinde!
Du kommer for at svinde.
Hvilket Øie! Hvilken Arm!
Hvilken Væxt! Hvilken Barm!
Jeg har altid Længsel
Efter saadan en Trængsel."
Og Trængslen bliver endnu stærkere paa enkelte Steder
ved den Slingring, en eller anden af Skovgjæslerne, der sejler
med fuld Ballast af finkeljokumsk Gemytlighed, gjør i den
tætte Mængde for at bane sig Vej. Især er det Tilfældet med
en borgerlig Artillerist. Han er i fuld Uniform, med hvide
Buxer, rød Kjole med Svalehale og en af de bekjendte Chakots,
der ere vel skikkede til Opsamling af Regnvand. Det sorte
Flor om Armen viser, at han har fulgt en god Ven til Jorden,
og del er aabenbart, at han har søgt at dæmpe sin Kummer
med flydende Varer af forskjellig Art. Han er temmelig nær-
gaaende i Ordets egenlige Forstand, og Fader, Moder og
Bedstemoder mene derfor ogsaa, at det er paa Tiden al kom
me bort fra Bakken. Studenten finder imidlertid, at vi først
bør have en Gyngetur. 0 ja! det er dejligt, raabe vi, og vips
ere vi i Kastegyngen.