116 / 387
114
En Tur til Skoven i gamle Dage
det er Kejser Napolibum. Her ser De ogsaa Kejser Napoli-
bum, men nu er lian paa St. Helena, hvor han er nær ved
at dø — den Vej skal vi jo alle — og saa er han omgiven
af alle sine Generaler — ham der er General Betrand, han
synger nu den dejlige Afskedssang, som De nok kjender —
den der er Røverhøvidsmanden Cartouske med Dolken og
Pistolen, han har ondt i Sinde. Her ser De den franske Konge
Ludvig paa Skamfuttet. “ Og medens hun opregner alt dette,
drejer hun paa Positivet, som spiller Melodien „Fryd dig ved
Livet“ i en temmelig ukjendelig Udgave.
Men hvad er det der henne, hvor alle de mange Mennesker
flokkes? Ah, det er Mester Jakel — den uforlignelige Mester
Jakel. Hør, hvor Potterne slaas i Stykker. Kunne vi bare
komme til at se og til at høre. Jo, vi faa en lille Plads inden
for Snoren. Nu se vi, hvorledes Frieren indfinder sig hos den
kjønne Værtshusmadamme; hun er en lille Kokette, samme
Madame, hun ved, hvorledes hun skal trække Næring lil
Huset. Hun opvarter Gjæsterne med søde Ord og med Kruk
ærter med Lavendelsauce! De Fruentimmer, de Fruentim
mer! Og saa at lade Frieren banke hendes Ægteherre. Det
er næsten umoralsk.
Frederiksstens-Fæslningsmanden — hvor er hari? Aa, der
hører jeg hans udmærkede Basstemme: „Værsgo! mine Her
rer og Damer! Træd nærmere!“ Vi følge Opfordringen, og
med sin Stok i Haanden, der har det dobbelte Forinaal: at
udpege de mærkelige Gjenstande og at bortgjenne med el dyg
tigt Rap et eller andet nyfigent, men ubetalende Individ, der
forgæves er advaret med et truende: „Hvad glor du paa,
Dreng?" — med denne Stok paaviser han de store Mærk
værdigheder, samme Fæstning frem byder. Hvorlunde Fanden
tog Skansegraveren lil Straf for hans Ugudelighed. Hvorlunde
Fæstningens Besætning kom op at klamres og myrede hin
anden græsseligt, „en med Bangenet, en uden en“ — og med
Omkvædet: „Der drikker de, der stikker de, og der
ligger
de. Og alle drage de hjem, glade og fornøjede over at have
forvundet deres Sejer.“ Manden er fortræffelig, og han er
desuden overordentlig billig; han lader sig nøje med, hvad
de høje Herskaber behage at betale — og undertiden behage
de høje Herskaber at liste sig bort uden at betale det mindste.
Men
1111
skingre Trompeter — og se: Udenfor en anseelig
Bygning, den anseeligste paa hele Bakken, viser sig en præg
tig Kavalkade: to Herrer og to Damer til Hest. Hvor pragt
fuldt pyntede! Damerne i korte, hvide Kjoler med rosa eller