128 / 302
VIL
W E Y S E S KORALBOG.
M
ed Musiksmagen i Fyrrerne for Øje kan det ikke
undre, at Kirkens gamle Koral begyndte at falde
Menighederne svært for Brystet. Man vilde synge, man
vilde danse, man var vant til iørefaldende, velklingende
Melodier. I Kirken kunde man ingen Vegne komme
under den langsomme Bevægelse og de evige Fermater;
var man endelig naaet til Midten, havde man glemt
Begyndelsen og syntes ikke at have nogen Udsigt til at
naa til Enden. Saa foretrak man at tie fremfor at
synge. Kun ikke i Grundtvigs Menighed i Vartov Kirke,
hvor den opdæmmede Flod gjennembrød de hæmmende
Volde og tog frit Løb.
Efter at man i denne Kirke hen i Fyrrerne ved en
Julegudstjeneste havde uddelt nogle trykte Blade med
nye Salmer a f Grundtvig, fortsattes der ved hver Fest,
til Ju l, Paaske og Pinse og saaledes kom Grundtvigs
Festsalmer efterhaanden*frem. Til disse og vel ogsaa
til andre Salmer blev der ofte sunget populære, verds
lige Melodier, og da Grundtvig var tilfreds med dem
og de i høj Grad tiltalte Menigheden, gik man videre
ad denne Vej. I Valget a f Melodierne var man ikke