130 / 302
123
op a f Døde« tilhører ogsaa en tidligere Tid. Stort
Indtryk gjorde, livad rimeligt v a r , »Alt staar i Guds
Faderhaand« og »Lad det klinge sødt i Sky« 1). Disse
Melodier vare gode i sig selv og stod som Exempler
paa, hvad det var for nye Salmetoner, man attraaede.
De kjendte, verdslig-populære, gik deres Sejrsgang ved
Siden a f dem og ingen tænkte paa andet end at de
var, som de skulde være, og at der ikke kunde ind
vendes det mindste imod dem. Men Berggreen tog
sig paa at lære Menigheden at skjelne mellem godt og
ondt.
I Forordet til sit Salmeværk, der udkom
1853
, ud
viklede han sit Standpunkt og benyttede Lejligheden
til at slynge et Anathema over en hel Del Vartovsange
uden dog udtrykkelig at nævne Vartov, hvilket ogsaa
var ufornødent2). Han gav en lang Liste, et Synde
register, over benyttede, verdslige Melodier og det kan
ikke nægtes, at denne Liste ser lovlig munter, gemyt
lig og verdslig ud. Blandt Melodierne forekom »Vi
Sømænd gjør ej mange Ord«, »Vil Du være stærk og
fri«, »Skære, skære Havre«, »Hold Lampen tændt, sy
Tøfler, Sko«, »Hr. Peder kasted Runer over Spange«.
Det var ikke for en saadan Pris, Berggreen vilde kjøbe
b Meddelelser af pens. Læ rer H. N. V inther. I 1861 skal Rungs
Daabssalme »O lad din Aand nu mcd os være« første Gang være
sunget i Kirken.
2)
At Vartovm enigheden folte sig truffen og opfattede Berggreens
K ritik som bestem t sigtende til Vartovsangen, fremgaar af 1h. Fengei s
Anmeldelse af Berggreens Salmeværk i Dansk Kirketidende Ri. 436,
5. Febr. 1854.