![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0107.jpg)
RO-KANONFARTØJERNE
93
Id et h an s K anon ch aloup kun v a r b e stem t fo r d en sven ske S k iæ rgaard ,
gav h an A fkald p a a a t gøre F a rtø je t søg a aend e , h v o rv ed h an sp a re d e Sejl
som et H ov ed frem d rivn ing sm iddel sam t Indlogering af M an d sk ab e t om bord. De
besp ared e Vægte a n v e n d te s til a t anb ringe en svæ r K anon ag te r og til a t
gøre F a rtø je t m ind re, sa a a t d e r til d e ts F rem d rivn ing k u n b ehø v ed e s 2 M and
til hver A a re , i S te d e t for de 3 i G a le jen ; hvad d e r som oven fo r næ v n t v a r
af stor B etydn ing herh jemm e. F o r sa a m eget som mulig at sk aan e F a rtø je t
for svæ re Vægte i Y d e re n d e rn e , v a r K an o n e rn e til at sæ tte n ed i B unden af
dette, n a a r F a rtø je t ikke v a r i A ktion.
I d en k o rte K rig m ed Sverrig i 1788 læ rte D an sk e rn e disse le tro e n d e
F a rtø jers O v erleg en h ed ov er de n o rsk e G a le je r og de n y k o n stru e re d e Skiæ r-
baade a t k e n d e , og d e t drog m an N y tte af, d a S pø rg sm aalet om R okanon-
fartøjer igen kom p a a B ane, hv ilket sn a rt e fte r skete.
Den 14. Maj 1790 b lev d e r n e d sa t en Komm ission til a t frem komm e m ed
Forslag om d e n n o rsk e Sødefen sion , og d en 22. O k to b e r s. A. n e d sa tte s en
Komm ission for at gø re F o rslag til b e d re D e fen sio n sfartø jer for de d an ske
F a rv an d e ; K omm issionerne havd e nogle fælles M edlemm er, og de a rb e jd ed e
Haand i H a and ,
S am tidigt søgtes O p ly sn ing er om K an o n fa rtø j-S p ø rg sm a a le t i an d re L ande;
Løjtnant
HOHLENBERG,
som p a a d e t T id sp u n k t v a r p a a S tud ie re jse, fik O rd re
til a t stu d e re S p ø rg sm aa let i E ngland og F ran k rig sæ rlig i Cherbourg, og selv
fra S pan ien in d h e n te d e s Oplysninger.
Canoneer-Baade. I
L ø b e t af E fte ra a re t in d sen d te Komm issionen for
den n o rsk e S ø d e fen sio n sin B etænkning, d e r bl. a. gik ud paa, at d e r skulde
bygges 24 Stk,
Canoneer-Baade
, H alvdelen m ed 2 Stkr. 18
M
K an o n er For,
H alvdelen m ed 1 K anon F o r og 1 K anon A g te r til at b ruges u n d e r R e træ te ;
i disse sid ste B a a d e sku lde K an o n e rn e væ re istand til a t skyde i flere R e t
ninger. F a rtø je rn e skulde væ re fo rsyn ed e m ed Dæk, for at de ikke skulde
blive u d s a t for alt for sto r F a re , n a a r de p a a G ru n d af Om stæ nd ighederne
kom ud i a a b e n t F a rv a n d . D e res Rejsning skulde bestemm es saaledes, at
den frem bød m ind st mulig V ind fang , for s a a m eget som mulig at b e fo rd re
F rem roningens H astighed.
Den kgl. Resol. af 4. M arts 1791 b estem te, a t d e r foreløbig skulde bygges
F a rtø je r til P røve, og F a b rikm e ste r
STIBOLT
fik O rd re til at ud fæ rd ige Teg
ningen til en C a n o n e e r-B a a d , som fik kgl. App rob. d. 15. Ju li 1791. Dens
Navn blev
Staværn.
B a ad en s H ov edd im en sion er findes an fø rt i T abellen.
Kanonen F o r v a r an b ra g t i en C en terp ivo taffu tage, in d re tte t til a t skyde i 3
forskellige R e tn in g e r p a a h v e r S ide af S tæ v n e n , den y d e rste ca. 3 S treg e r