221 / 323
KORVETTER MED AABENT BATTERI
207
samme Grund, hvorfor de blev indført i Briggerne, blev de ogsaa indført i Kor
vetterne; under 25, Februar 1839 bestemte Kollegiet, at der paa Korvetten
Flora
skulde anbringes en Bak forsynet med Karm paa Agterkanten og Scep-
tere paa Siderne, og under 3, Marts 1840 bestemte Kollegiet, at en Bak skulde
anbringes paa Vagtskibet i Sundet, Korvetten
D iana
, saa nær hen til Fokke
masten, som Omstændighederna vilde tillade det. De efterfølgende Korvetter
havde Ruf og Bak fra Fødselen,
Aarsagen til, at den tredie byggede Korvet fik samme Navn som den
første, var, at der ved dennes Kassation var givet Ordre til, at saa meget
som muligt af den kasserede Korvet skulde bevares til fremtidigt Brug; da
der iblandt det, som kunde bevares var Ornamenter og Navn, og det vilde
spare megen Ulejlighed i Holmens Bøger, saafremt man kunde beholde
Navnet, approberede Kongen, at Korvet Nr, 3 fik Navnet
Diana
(kgl, Resol:
af 5, Februar 1823),
B a rk sk ib e t. I
Slutningen af 1830'erne var de større Mariner gaaet over
til at forøge de mindre Skibes Artilleristyrke, hvilket, som foran er anført,
bevægede Kollegiet til at ønske den sidst byggede Brig
Ørnen
givet et kraf
tigere Artilleri, og samtidig lod det Tegning udføre til en 20 Kanons Korvet
med forstærket Artilleri, hvilken blev den senere
Valkyrien.
Men derved vilde
de nævnte Skibstyper miste noget af deres velsejlende Karakter, og dette
bevirkede, at daværende Underfabrikmester
JOHAN LAURITZ GROVE,
opmun
tret af Overekvipagemesteren, udførte et Konstruktionsarbejde, „hvis Plan
hovedsagelig gaar ud paa i Lighed med andre Nationers Praktik at skaffe et
stærktbygget, velsejlende og des Aarsag ikke stærkt armeret Aviso-Skib,
nemlig et Skib betænkt til Ordrers hurtige Forsendelse og dog hensigtsmæssigt
beskyttet af Vaaben. Til dette Øjemed alene var det ikke nødvendigt at
have en forholdsvis saa stærk Armering, som den de mindre Korvetter og
større Brigger havde at opvise, medens et Fartøj af ringere Artilleristyrke
vel vilde kunne tjene som Vagtskib paa den vestindiske Station, især naar
det forenede med enkelte skarpskydende Kanoner et særdeles velsejlende
Skrog, Det er Overbevisningen om, at vore nuhavende Briggers gode Sejl
egenskaber i endnu højere Grad vilde vinde, dersom deres Artilleristyrke
samt Jernballast noget maatte blive forringet, som har indgivet mig den
Tanke endnu hellere at konstruere et Skrog til en ringere Bestykning og sam
tidig tillige bestemme Fartøjet til Takling som Barkskib, der i flere Henseen
der har erkendte Fordele fremfor Brigger“.
Til Armering havde K onstruk tø ren stillet Valget mellem: