![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0218.jpg)
2 0 4
SKIBSMATERIELLET 1814—48
ningen til den første Korvet var approberet; det var Vestindie-Briggerne, som
afløste Vestindie-Skonnerterne.
Det var
HOHLENBERGS
Let-Fregat, man vilde have ind i Marinen igen,
blot med den Forskel, at Caronaderne erstattedes med den korte 18
fo
Kanon, i Henhold til det af Kommissionen af 29. December 1801 foreslaaede,
Paa Grund af Tidernes Udvikling undergik Let-Fregatterne Forandringer,
hvorfor de forskellige Typer skal behandles hver for sig. Hvad Navnet an-
gaar, har der ikke kunnet konstateres nogen bestemt Dato for dets Foran
dring fra
Let-Fregat
til
K orvet
; men fra 1820 er Benævnelsen
Korvet
anvendt
i Overekvipagemesterens Aarsberetninger for disse Skibe og er derfor an
vendt her som Betegnelse for hele Perioden.
K o rve tte r med le t Skyts.
Til Grundlag for sin Konstruktion valgte Fabrik
mester
SCHIFTER HOHLENBERGS
Let-Fregat
Lille Belt
paa 20 Stk. 30
fo
Caro-
nader, men desuden de senest i Frankrig byggede, for deres Sejlads meget
roste,
Corvettes å trois mats
, førende 20 Stk, 24
fo
Caronader, og de hollandske
Korvetter paa 20 Kanoner, hvilke sidste var den Type, som vilde komme
hans Opgave nærmest, da de franske havde noget større Dimensioner, efter
som de var byggede til 6 Maaneders Provisioner.
ScHlFTERS
Korvet blev i Dimensioner meget næ r lig
Lille Belts
, som det
vil fremgaa af D imensionerne for disse Skibe:
T
n
1
i
Middel-
Depl.
Middelport.
Længde
Bredde
Dyb(,
Ts
Højde o. V.
„Lille Belt“ 108'
28'9"
12'
460
5'
Ny Konstruktion 112'
29'3"
13'
534
5'3".
Bredden blev gjort lidt større for at tilvejebringe lidt mere Stivhed, og
Dybgaaendet lidt større for at sikre Skibet god Luvholdningsevne, hvilken
den danske Marines mindre Fartøjer stedse havde savnet. For de forskellige
Dele af Skibets Vedkommende er iøvrigt at bemærke:
I
Underskibets
Form fulgte han de samme Principper som i den kort i For
vejen konstruerede 46 Kanons Fregat
Freja
(se S. 221).
I
Overskibets
Form fulgte han ligeledes samme Princip som i Fregat
ten
Freja
, saaledes at han gjorde Bredden paa Spejlet forholdsvis bredere
end paa
HOHLENBERGS
Let-Fregat for at faa fri Brug af Retraitekanonerne.
Stævnforsvaret forøgede han ved at anbringe Kanonporte i Bougen, hvilket
Let-Fregatten ikke havde haft, da de korte Caronader ikke kunde anven
des her.
Den væsentligste Afvigelse i Konstruktionen fra Let-Fregattens var Ind-