223 / 323
KORVETTER MED AABENT BATTERI
2 0 9
Eenhedstypen for Brigger og Korvetter
godkendtes med følgende Moti
vering:
„Henses til den Nytte, disse Skibe kunne gøre saavel i Fred som i Krig,
saa findes den i Fred at være aldeles ens; i Krig kan intet af disse Skibe
forsvare sig imod et Dampskib; intet af dem kan være udsat for Fare af
Kapere, deres Dygtighed til at konvoijere er som Følge heraf lige stor og
lige ringe. Skibenes større eller mindre Sejlevne eller Søevne vil afgøre,
hvilket af dem bedst egner sig til at bringe Depecher og Ordrer, at rekogno
scere, blokere etc., og disse Evner kunne ligesaa godt gives Brigger som
Corvetter. Dennes eneste Fordel bestaar saaledes i, at den kan møde alle
smaa sejlbare Krigsskibe, hvilket Briggen ikke kan; men denne Fordel aftager
alt som Dampskibenes Antal forøges, og de smaa Krigsskibes som uundgaae-
lig Følge deraf formindskes. Dette Korvetternes Fortrin maa i ethvert Til
fælde anses for at være mindre betydende, da slige Skibes partielle Aktioner
aldrig har nogen væsentlig Indflydelse paa Hovedresultaterne, og i ingen Hen
seende findes Fortrinet at kunne opveje saa meget betydelig større Omkost
ninger, der vokser fra 57,000 Rbd. for en Brig som
St. Croix
paa 12 Kan. til
95,000 Rbd. for en Korvet som
Valkyrien
paa 20 Kan.“.
Den blandede Armering
fandt Kommissionen derimod ikke hensigtsmæs
sig, da Skibet med saadan Armering hverken paa kort eller lang Afstand
havde den fulde Artilleristyrke, som kunde tilvejebringes af den tilladte Ar
tillerivægt, til Disposition.
Naar Spørgsmaalet om Arten af Artilleriet skulde afgøres, let eller svært,
maatte der tages Hensyn til den i fremmede Mariner nu almindelige Anven
delse af Dampskibe, armeret med svært Skyts, saa at de kunde engagere
paa lang Afstand, hvor de mindre Sejlkrigsskibes lette Skyts ikke kunde
række, og disse derfor let blive et Bytte for Dampskibet. Konsekvensen heraf
maatte blive, at de mindre Sejlkrigsskibe maatte armeres med et færre Antal
sværere Kanoner, der kunde have Virkning paa lang Afstand.
De store 30 og 60
E
Bombekanoner i Slædeaffutager kunde Kommissio
nen ikke anse for anvendelige, da der ikke var Plads til dem i de smaa Sejl
skibe, hvor Pladsen paa Dækket var optaget af Sager til Sejls Regering under
Kamp. Den anbefalede derfor en Armering af 6 Stkr, 18
E
L/17 Kanoner, paa
Grund af denne Kanons kendte gode Egenskaber, navnlig dens Rolighed, dog
at der blev udskaaret ialt 12 Porte i Siderne til dette Kaliber, for til Ankers
og under enkelte Omstændigheder under Sejl at kunne flytte Kanonerne
over fra den ene til den anden Side; endvidere foresloges, at der skulde
27