298 / 323
UDVIKLING OG FORBEDRINGER I SKIBBYGGERIET
281
O rn am e n te rn e til F re g a tte n
Thetis
v a r
udarbejdet og godkendt
af A k a d e
m iet; m en Kollegiet øn sk ed e T egningerne til Spejlet og G allionen noget æ n d re t,
h v o re fte r de sa aled es fo ra n d re d e T egninger ap p ro b e re d e s (4/n 1838).
Koøjer.
F o r a t skaffe den nødvend ige Lysning i K ad e tluk a fe t p a a B rig
gen
Falster
foreslog Kollegiet, i Sk rivelse af 14. M arts 1816 til O verekv ipage-
m e ste re n , a t anb ring e p a a h v e r Side i B o rde nogle af de engelske P aten tg las
eller sa a k a ld te
Koe-Øine.
D e tte synes at væ re fø rste Gang, at Lysningsglas
i D æ k k e t h a r v æ re t a n v e n d t i d en d an ske M arine.
A lle red e v e d A p tering stegn ing en af 27. A pril 1818 til
SCHIFTERS
fø rste
K o rv e t foreslog h an at anbringe P aten tg las ov er alle de K am re, som v a r b e
stem t til O ffice re r og R eg n sk ab sfø rere, hvilket blev v ed tag et, og siden d en
T id blev de a n v e n d t i alle Skibene.
F o r a t skaffe b e d re Lys og Luft p a a B an jerne foreslog den engelske
K o n stru k tø r O.
LANG
v ed Woolw ich V æ rftet i 1823 at anvende de af ham
k o n s tru e re d e kon isk e
Skrue-Koøjer
i Skibssiden, hvilke e fte rh a an d en blev al
m indeligt in d fø rt i den engelske
og
d e re fte r i an d re M ariner, I T ilfæ lde af,
a t d e r sku lde in d træ ffe et Uheld m ed disse Koøjer, hang d e r lige u n d e r e n
h v e r A abn ing i S k ib ssid en til disse G las en konisk P rop, d e r p a ssed e til d en
kon iske A abn ing i Skibssiden, og lige som Koøjet v a r omviklet m ed Vadmel
og in d sm u rt m ed Talg, sa a a t en tilstød end e Læ k øjeblikkelig kund e tilstoppes
v ed a t in d d riv e P ro p p en i Hullet.
H erh jemm e forsøgte m an i samme Ø jem ed a t anv end e firk an ted e M etal-
B a n je rp o rte m ed G las i F re g a tte n
Freja
i 1824 (T. f. S. 1888, S. 297); m en de
v iste sig a t h av e forskellige M angler, id et de sjæ lden t v a r fuldkomm en tæ tte ;
d e v a r let u d sa t for a t blive b e sk ad ig e t, og en Læk af B e tyd enh ed v a r
van skelig a t stoppe.
E fte r i 1835 a t h ave p rø v e t nogle Skrueglas af en an d en K onstruktion
i F re g a tte n
Bellona
, som ikke tilfredsstillede, p rø v ed e s de L angske koniske
S k ru e -K o ø je r fo r fø rste G ang i 1836 i L inieskibet
Skjold
samm en m ed nogle
a n d re G las, som ligeledes v a r til a t sk ru e i indefra, m en in d re tte d e e fte r e t
a n d e t P rincip. De L angske G las fand tes u b e ting et m est tilfredsstillende, og blev
e fte r d e n T id alm indeligt an v en d te i vo r M arine, hvor d e t navnlig for B rigger
og K o rv e tte rs V edkomm ende v a r en velgø rende F o ran sta ltn in g i R etning af
a t gøre O p h o ld e t om B o rd sundere.
D e i E ng land reg lem en te red e D im ensioner af G lassene v a r:
F o r L inieskibe og F r e g a tte r ... 6" i D iam eter
K o rv e tte r
„ B rig g e r..
5" i
4" i
36