Previous Page  20 / 660 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 20 / 660 Next Page
Page Background

1 4

DET KONGELIGE THEATER 1801—25.

Allerede 1809 havde Hauch søgt om Fritagelse for et

Hverv, som han meget nødigt havde paataget sig for anden

Gang, og hvis Udførelse ingen Paaskjønnelse bragte ham, und­

tagen netop fra Kongens Side; og det var da ogsaa kun Frede­

rik den Sjettes indstændige Anmodninger, der bevægede ham

til at holde ud endnu i nogen Tid. Men da han umiddelbart

foran Saisonen 1811—12 nærede en stærk Frygt for, at det nu

endog vilde komme til at se misligt ud med det eneste Udbytte,

der laa ham paa Sinde, det økonomiske, lod han sig ikke længer

sin Folkelighed skyldte han sin kjække Færd under Englænder­

nes Overfald 1807, da han som Fører for Livjægerne og Herre-

gaardsskytterne førte sine Folk i Ilden med stor Bravour og

lagde en personlig Uforfærdethed og Resoluthed for Dagen, der

stod i en sælsom Modsætning til det Vage og Nølende, som

betegnede hans Theaterstyrelse og berettigede Rahbek til den

Yttring: „Det er en besynderlig Mand, han er bange for Alt

undtagen Kugler og Krudt.“ Han var venlig og forekommende

i Omgang og skyede alle personlige Rivninger, hvilket dog ikke

Ho l s t e i n .

afholde fra at tage sin

Afsked, som naturligvis

tildeltes ham med ennaadig

Udtalelse om „hans tro

og gode Tjeneste, der

paa mange Maader havde

virket til Theatrets Velfærd

og Fremme.“ Hans Efter­

følger blev Kammerherre

hos Dronningen Frederik

Conrad H o l s t e i n , og

samtidig indtraadte i den

ved Kierulfs Død ledig­

bi evne

Direktionsplads

Etatsraad, Notarius publi­

cus Gottsche Hans Olsen.

Holstein var paa eengang

meget afholdt ved Hoffet

og saare populair hos den

store Befolkning. Denne