20 / 660
1 4
DET KONGELIGE THEATER 1801—25.
Allerede 1809 havde Hauch søgt om Fritagelse for et
Hverv, som han meget nødigt havde paataget sig for anden
Gang, og hvis Udførelse ingen Paaskjønnelse bragte ham, und
tagen netop fra Kongens Side; og det var da ogsaa kun Frede
rik den Sjettes indstændige Anmodninger, der bevægede ham
til at holde ud endnu i nogen Tid. Men da han umiddelbart
foran Saisonen 1811—12 nærede en stærk Frygt for, at det nu
endog vilde komme til at se misligt ud med det eneste Udbytte,
der laa ham paa Sinde, det økonomiske, lod han sig ikke længer
sin Folkelighed skyldte han sin kjække Færd under Englænder
nes Overfald 1807, da han som Fører for Livjægerne og Herre-
gaardsskytterne førte sine Folk i Ilden med stor Bravour og
lagde en personlig Uforfærdethed og Resoluthed for Dagen, der
stod i en sælsom Modsætning til det Vage og Nølende, som
betegnede hans Theaterstyrelse og berettigede Rahbek til den
Yttring: „Det er en besynderlig Mand, han er bange for Alt
undtagen Kugler og Krudt.“ Han var venlig og forekommende
i Omgang og skyede alle personlige Rivninger, hvilket dog ikke
Ho l s t e i n .
afholde fra at tage sin
Afsked, som naturligvis
tildeltes ham med ennaadig
Udtalelse om „hans tro
og gode Tjeneste, der
paa mange Maader havde
virket til Theatrets Velfærd
og Fremme.“ Hans Efter
følger blev Kammerherre
hos Dronningen Frederik
Conrad H o l s t e i n , og
samtidig indtraadte i den
ved Kierulfs Død ledig
bi evne
Direktionsplads
Etatsraad, Notarius publi
cus Gottsche Hans Olsen.
Holstein var paa eengang
meget afholdt ved Hoffet
og saare populair hos den
store Befolkning. Denne