25 / 660
DEN DRAMATISKE SKOLE.
parten af de Skolesøgende vare saa blottede for almindelig
Dannelse, at det var et haabløst Foretagende at ville vække
dem til Forstaaelse af Kunstens Maal og Med ved Hjælp af en
Undervisning, der ikke vilde begynde med en humanistisk
Forberedelse i bred Stil, men strax møde med et praktisk Ud
bytte i Skikkelse af et 0 velsestheater, hvis rette Navn var og
maatte.blive: Dilettanttheater.
Kunde Rahbek ikke, trods al god Villie dertil, gjøre
Fyldest som Instrukteur, saa stræbte han paa anden Maade at
gjøre sig saa nyttig som muligt for sin Yndlingsscene og lod
sig det især være magtpaaliggende at skaffe den et originalt
Repertoire, som var afpasset efter dens Tarv. I dette Øiemed
skiev han en Række fædrelandshistoriske Skuespil, som svarede
særdeles goclt til deres Hensigt ved en fyndig, modsætnings
kraftig Karaktertegning, en som oftest velordnet og tilstrækkelig
fængslende Handling, en poetisk Dialog og et rent Sprog. Disse
Skuespil, paa eengang opdragende og lønnende Opgaver for de
unge Kræfter, vare „Hans Rostgaard og hans Hustru eller An
slaget mod Cronborg“ og „Anna Colbjørnsen“ 1808, „Trond-
hjems Befrielse“ 1809, „Skottekrigen eller Bondebrylluppet i
Guldbrandsdalen“ 1810, „Kong Frederik den Anden i Ditmarsken“
1811, „Peder Skram, Danmarks Vovehals, eller De danske Ridders-
mænd“ 1812, og „Tordenskjold i Marstrand“ 1813. Forud for
disse saakaldte „Nationaldramer“ havde Rahbek 1807 ladet sine
Elever opføre sit lille versificerede Enaktsstykke „Herman og
Dorothea“ ; han skrev fremdeles for dem Treaktslystspillet „Det
ostindiske Schavl“ og Enaktsstykket „Solen eller Ugebladet“ ,
samt lod dem spille sit forlængst udarbeidede store Lystspil
„Sommeren eller Det kjøbenhavnske Landlevnet“, i hvis Hoved
person han, efter eget Sigende, har givet den mest „ikoniske“
Skildring af sig i'den hemmelige Hensigt at præsentere sit Indre for
sit daværende Sværmeri, Skuespillerinden Marie Smidth (I. S. 451).
Det var saaledes ingen ringe Virksomhed, Rahbek ud
foldede for at give den dramatiske Skole et til dens Formaal
svarende Repertoire. Valget af dets udenlandske Bestanddele
var mindre heldigt, thi kunde end de ifflandske Karakterbilleder
give de unge Kræfter lærerige Studier at sysselsætte sig med,
saa var til Gjengjæld Kotzebue Mand for at lære dem en Grima-
2*