30 / 660
2 4
DET KONGELIGE THE ATER 1801—25.
kun er det, at Kunstnerne ved dem henvendte sig direkte til
Publikum, uden Direktionen som Mellemled. Dette fandt lige
ledes Sted ved de P r o v i n s f o r e s t i l l i n g e r , som Schwarz tog
Initiativet til i Sommeren 1804, da han med kongelig Tilladelse
samlede enDel yngre Skuespillere og Elever under Firmaet „Det
privilegerede Provinsial-Theater“ og med dem gav godt besøgte
Forestillinger i nogle af Jyllands større Kjøbstæder. Ti Aar
senere blev Tanken gjenoptagen af et større Selskab, sammensat
af Theatrets bedste Kræfter, og med et saadant Held baade i
kunstnerisk og finansiel Henseende, at Tournéen gjentoges
Sommer efter Sommer i otte Aar, indtil omreisende Provins
trupper havde ødelagt Markedet.
En administrativ Omordning, som Hauch gjennemførte
med stor Koldblodighed trocis alle de Protester, den fremkaldte,
blev til betydelig Fordel for Kassen. Hidtil havde Logerne
været bortabonnerede for en fast Pris, som bestemtes af Direk
tionen og i Almindelighed var stabil for en længere Række af
Aar, ialfald for de Abonnenters Vedkommende, der havde faaet
en Slags Hævd paa deres Loge ved at holde ud fra Saison
til Saison, og dette var det Sædvanlige for Hovedstadens
bedre Familier, der saaledes paa en Maade dannede et sluttet
Selskab og spærrede Adgangen til Theatret for andre Lyst
havende. I dette Forhold skete der fra Begyndelsen af Saisonen
1810—11 den Forandring, at Logerne til hver af Ugens fire
Abonnementsaftener — Mandag, Tirsdag, Torsdag og Fredag —
skulde stilles til Auktion og tilfalde den Høistbydende, en For
anstaltning, der ryddede grundigt op i de sociale Traditioner,
delvis fyldte Logepladserne med nye Ansigter og drev Abon
nements-Indtægten op til det Tredobbelte, Samtidigt hermed
aabnedes der Mellemlagene i Publikum forbedrede&Adgangs-
vilkaai ved Oprettelsen af det saakaldte „siddende Parterrew,
idet den forreste Del af Pladsen forsynedes med Bænke og der
ved sondredes ud fra det urolige „Staaparterre“, som var Sam
lingsstedet for de livlige Elementer blandt Tilskuerne, hvis
stundom meget groteske Meningstilkjendegivelser og hele støiende
Adfærd kunde være generende nok for den fredelskende Mand,
der uforvarende var kommen ind imellem dem; om Kvinders Til
stedeværelse paa denne Plads kunde der ikke være Tale. Eiheller