28 / 660
2 2
DET KONGELIGE THEATER 1801— 25.
cering, som blev dobbelt farlig for den ubefæstede Kunstdan
nelse, fordi den idelig fristede til grove sceniske Effekter paa
Natursandhedens Bekostning. Enkelte gode Forøgelser af Reper
toiret, enkelte Rollers uventet vellykkede Udførelse — om et
samstemmende Ensemble kunde der af letforstaaelige Grunde
aldrig være Tale — kunde fra Tid til anden vække Opmærk
somhed for den dramatiske Skole, men i Almindelighed var
Publikums Tilslutning til den jevnt aftagende, medens paa den
anden Side Theaterpersonalets Uvillie mod den var stadigt
stigende. Just de enkelte Triumfer, den unge Scene feirede,
voldte Fortrydelse paa det rigtige Theater, og dettes Bestyrelse
værnede saa lidet om sin Planteskoles Trivsel, at den tvertimod
sugede Saft og Blod fra den ved strax at tilegne sig ethvert
Stykke og enhver Skuespiller, der gjorde noget mere end
almindelig Lykke, for at udfylde det store Theaters mange
Lakuner med dem. Man vil heraf kunne slutte, at ogsaa Rahbek
omsider havde tabt Interessen for den Institution, der eno-ans:
/
O O
havde været hans Yndlingsbarn, thi i sin Dobbeltstilling som
Medlem af Theaterdirektionen og som lønnet Bestyrer af den
dramatiske Skole havde han saavel Ledighed som Forpligtelse
til at værne denne sidste mod Overgreb; men denne Pligt efter
kom han saalidet, at han selv var med til at vedtage Elev
skolens langsomme Kvælning under den Form, at dens Søndags
forestillinger i al Stilhed skulde overføres til det kongelige
Theater, fra hvilken Foranstaltning der ikke var langt til det
næste snigmorderske Skridt: at disse Søndagsforestillinger lidt
efter
lidt udfyldtes af det kongelige Theaters Skuespillere og
med
dets Repertoire. Dette tog sin Begyndelse i Saisonen
1816—17; fra den Tid af var den engang med saa store, skjøndt
lidet grundede Forventninger hilste dramatiske Skole gieden ud
af Sagaen, og fra samme Tidspunkt af daterer sig den Udvidelse
af det kongelige Theaters Virksomhed, at ogsaa Søndagen blev
Spilleaften, foreløbigt dog med Undtagelse af Saisonens første
og sidste Maaned.
Et andet Minde om den dramatiske Skole blev i en
Aarrække de saakaldte De k l ama t o r i er, en ny
Formfor
Aftenunderholdninger, der i Begyndelsen vandt meget Bifald.
Det havde været Rahbeks væsentligste, for ikke at sige eneste