DenDanskeSkueplads-II

1 8

DET KONGELIGE THEATER 1801—25.

Eleverne optræde i offentlige Forestillinger, som kunde ventes

at faae stort Tilløb. Hermed liavde man forladt det alvorlige

Grundlag for Warnstedts Konservatorium, der vilde holde Elev

skolens Arbeide indenfor Theatrets egne Vægge og kun tillade

Prøver for Bestyrelsen og de Sagkyndige. Idet man agtede at

appellere til Publikums urene Smag for det Dilettantagtige,

maatte man uundgaaeligt skade Theatret paa den ene eller den

anden Maade: dets pekuniaire Tarv, hvis Forestillingerne trak

Publikum og derved holdt en Del af det borte fra de regulaire

Skuespil; dets kunstneriske Værdighed, hvis de kom til at savne

Tilslutning paa Grund af deres Siethed og saaledes viste Kunsten

frem fra dens Vrangside. Hensynet hertil spillede dog ikke

nogen væsentlig Rolle for Hauch, der hellere lyttede til Rahbeks

Argumentation og paa Grundlag af den fik kongelig Tilladelse

til Oprettelse af Skolen. Kosing blev ansat som Lærer og

begyndte sin Undervisning med Øvelser i Oplæsning og Ind

studering af Smaastykker, men blev snart saa kjed af at tumle

med det lidet modtagelige Raamateriale — for Størstedelen

Elever af Danseskolen — at han overdrog det meste af Arbeidet

til Kahbek, som dengang endnu ikke havde faaet Del i Theatrets

Styrelse. Kahbek tog sig med megen Iver af sin nye Gjerning,

blev ikke træt af at forklare og opmuntre og saae ogsaa for-

saavidt Resultater af sin Møie, som han virkelig fik Sandsen

vakt for en smuk og korrekt Versrecitation ikke mindre end

for en naturlig Fremsigelse af Prosadialogen. Hermed var jo

et Grundlag vundet for et videre Arbeide, men hvorvel Ralibek

maatte sige sig selv, at han kun kunde være en daarlig Lære

mester i mange af dettes Detailler, higede han dog efter at lade

Publikum bedømme og belønne, hvad der allerede var naaet,

fik Hoftheatret overladt til Skolescene og gav i Mai 1806 den

første af de Elevforestillinger, der fra nu af i Løbet af en halv

Snes Aar fandt Sted Søndagaften, i Begyndelsen for en nogen

lunde vel besat Tilskuerplads, men efterhaanden sivende ud i

Sandet uden at kunne vække nogen Interesse og uden at sætte

noget dybt Mærke i vor sceniske Kunst. Enkelte Dygtigheder

udgik vel fra Elevskolen, som den senere Revne over Tilgangen

i Personalet vil vise, og dem tilegnede Theatret sig allerede

samtidigt med at de optraadte paa Hoftheatret; men Største-