16
DET KONGELIGE TIIEATER 1801—25.
men i kunstneriske Spørgsmaal maatte de ofte bøie sig for
hans Judicium eller, hvor de ikke gjorde det, bagefter ind
rømme dets Berettigelse. Som Censor var han et gavnligt
Korrektiv mod Rahbeks Holdningsløshed og sattes tillige høit
af Forfatterne som deres kyndige og imødekommende Raadgiver.
Midt i Saisonen 1820—21 forøgedes Direktionen med
en Kraft, som den havde høilig fornøden til at stive sin Myn
dighed af med. Efter Indstilling af Holstein udnævntes den
Finansdeputerede Jonas
Co l l i n til Medlem af
Theaterbestyrelsen med
særligt Paalæg om at
tage sig af den økono
miske Forvaltning. Ud
fra dette vigtige Punkt
bredte hans Indflydelse
, sig snart i videre og
videre Kredse og blev
af stor Betydning for
Theatret,
thi Collin
veiede mere i Afgjørei
sernes Vægtskaal end
de tre andre Direkteu-
rer tilsammen. Han var
det uovergaaede Møn
ster paa en dygtig og
samvittighedsfuld Em
bedsmand fra Absolu
tismens Tid, i Be
siddelse af en fænomenal Arbeidsdygtighed, klar og hurtig
i sin Behandling af Sagerne og forenede med sin store
Energi en høi Grad af Besindighed i Domme og Opfattelse
samt en ægte Humanitet i sit Forhold til den Mangfol
dighed af Personer, hans vidtløftige Embedsbane bragte ham
i Berøring med. Fra han i en Alder af kun tredive Aar
1807 havde faaet det vigtige Hverv som Bankkommissair ved
Kourantbanken overdraget, var der ikke den Reform til Landets
Fremgang, det være paa Pengevæsnets eller Landbrugets Om-
raade, det dreie sig om de lærde Skolers økonomiske Forhold
O o l l i n .