var fyldt med Jord, og lod Naturen sørge for
det øvrige. Det gjorde Naturen paa den Maade,
at der voksede Græs og Ukrud frem, og det
blev længe ved. Saa blev det nye kongelige
Bibliotek bygget, og efterhaanden gik det op
for dem, der havde Ærinde der, at Adgangen
hverken var bekvem eller smuk.
I 1913 tog bl. a. Forskønnelsesforeningen
Sagen op. og efter forholdsvis kort Tids For
løb toges der fat paa efter Planer, udarbejdede
af Arkitekterne
T
h o r v a l d
J
ø r g e n s e n
og
M
a g
-
d a h l
- N
i e l s e n
,
at regulere Pladsen, hvis da
værende Udseende tydelig fremgaar af Bil
lederne paa Side 2.
Naar man nu efter knap ti Aars Forløb staar
paa Bibliotekspladsen, er der to Ting, man
ikke begriber: at man lod saa mange Aar gaa,
inden man fik Øjnene op for, hvor frygtelige
Forholdene var, og at saa frygtelige Forhold
kan rettes om til deres diametrale Modsæt
ning med saa enkle Midler og paa saa kort Tid.
Det mest gennemgribende, man har fore
taget, er at grave et Bassin og indramme det
med en Stenkant, ellers har man blot behøvet
at plante nogle Rosenbuske og nogle Hække
og at anlægge nogle Havegange Det har ikke
kostet uoverkommelige Summer; men hvad
der er vundet derved kan næppe vurderes
højt nok, og de Penge, det koster at holde
dette lille Anlæg vedlige, er visselig godt
givet ud.
Af en Ørken er skabt en Oase, og Hoved
staden har faaet endnu et nemt tilgængeligt
Sted, hvor de, der ikke just trænger til at faa
Tiden slaaet ihjel, men mere til at hvile slidte
Nerver, kan tilbringe nogleTimer i Stilhed mel
lem duftende Roser og kvidrende Graaspurve.
Det er underligt, at det er en Orlogshavn,
der er endt paa denne Maade; men selve
Kong Christian, der i sin Tid holdt meget af
at anlægge smukke Haver, vilde vist bifalde,
hvad der er sket.
Bibliotekshaven. Sommeren 1922.
4