32 / 181
28
4de Juni :
lad D it Ansigt lyse over os og væ r os naadig; thi R ig et er Dit,
Magten og Æ ren i Evighed, Amen!
Da denne Tale var endt, istemmedes første Del a f den i
Anledning af Festen forfattede Kantate, til hvilken Dr. pliil.,
Redaktør C. P l o u g havde skrevet Ordene og Professor J. P.
E. H a r t m a n n havde komponeret Musiken. Den blev afsunget
a f et Chor for blandede Stemmer, der tilligemed det tilhørende
Orchester var opstillet i det hvælvede Rum ovenover Orglet.
Udførelsen lededes af Organist O. M a l l i n g , Frøken J. S c h o w
og d’Hrr. Kammersanger S im o n s e n og B i e l e f e l d t sang
Solopartierne, Kvindestemmerne udførtes af en Del unge Damer,
der velvillig ydede deres Hjælp, Mandsstemmerne i Choret af
Studentersangforeningen.
Denne første Del a f Kan taten var af følgende Tudhold:
1
.
Almægtige Gud!
Du skabte L yset og skikkede ud
I Rummet de blanke S tjæniers Hære,
A t forkynde din Herlighed og din Æ re.
Og Du har i Menneskets Aand nedlagt
E n Gnist a f din Magt,
E n D rift til at skjelne og prøve og lære,
Til Sandhed at søge ad vildsomme Veje,
Og dele med Andre sit Fund og sit Eje.
Men Alt, hvad den samled’ ved F lid og ved Snille,
E r fattige D raaber fra Lysenes Kilde,
Almægtige G u d !
2
.
I Øst er under Palm eskygger vugget
Kulturen, Aandens spæde Førstefødte;
Der har Naturens Moderbryst den drukket.