34 / 181
3 0
4de J u n i:
Menneskeaandens
Styrke er m at;
Oldtidens Vaarsol
Synker mod Nat.
4.
Men alt en Stjærne er dukket frem,
Som varsler om Morgengry;
Thi K rybben, red et i Betblehem,
Skal Aandens Styrke forny.
E n Folkebølge fra Østen steg
Og rydd ed ’ Kulturens F e lt;
Hvor Roma segned’ og Hellas veg,
Der sejred’ Golgathas Helt.
De vilde Stammer tog Skik og Lov
Bag K irkens og K lostrets H e g n ;
Stridsham ren smeddedes om til Plov
Og Svæ rdet fik Korsets Tegn.
5.
V ikingsejlet skinner over Sunde,
Ungdomsmodet jag e r ham med Blæsten
Bort fra sodet Tag bag grønne Lunde
E fter Guld og Ros mod Syd og Vesten.
B retlands K y ster flænges af hans Tand,
Seines Vande rødner K irkeb rand:
Kamp er L ivet, Døden er en Fest,
Slagen Kæmpe vorder Odins Gjæst.
Vandred’ dog de unge vælske K lærke
H id med H jæ rtets Glød og Aandens Flamme,
Plantede i Skoven Korsets Mærke,
Aabned’ Skolestuen med det samme.
Silde g rø n n e s' i den barske Vind
K lostrets U rtegaard og Gothens Sind,
Silde svulme Bæ r og modnes F rug t,
Silde egen Tanke tag er F lug t.