34
4de J u n i:
U niversiteterne ere V idenskabernes Samlings- Pleje- og Forplantelses-
steder.
Hvad Fortiden har overleveret, og hvad der til enhver Tid
fremkommer som en moden F ru g t af Tanken, det skal der sammen
arbejdes, bringes til K larhed og i denne Skikkelse gjennem Disciple
og Læ rlinge udbredes til Folket og overleveres til E fterslægten.
H ar da først her vort Universitet gjort Fyldest, har det fra det
store aandelige Marked, hvortil Alle indbydes, og hvorfra Enhver
kan tage med sig alt, hvad han evner, uden at der bliver mindre
for Andre, hentet af det Bedste og Sundeste i fyldigt Maal og h er
hjemme udbredt det til alle Sider? Ja , vi haabe det, men vi sige,
at det h ar gjort det efter T idernes V ilkaar og efter menneskelig
Indskræ nkning.
Den almindelige Aandsstrøm h ar været bestemmende
ogsaa for vort Universitet til enhver Tid. Der har væ ret kraftigere
og svagere Tider, og ikke blot h ar det væ ret saa i Almindelighed
for Universiteterne og for vort med dem; men vi ville ikke skjule,
at et Universitet, der staar alene for et enkelt og lidet Folk, vil have
ondt ved til alle T ider at udfylde den hele Videnskabs og Kundskabs
K reds ligeligen, det savner den gjensidige Understøttelse og Fuld-
stændiggjørelse, som en talrig K reds af Universiteter byde hinanden.
Og dog tro vi at turde sige, at der aldrig herhjemme er savnet Ad
gang til den aandelige Næring, som til enhver Tid var gjort tilgæn
gelig for alle europæiske Folk.
Men dermed er Universitetets Opgave ikke løst. Ilde vilde
det se ud med det Universitets Navn og Æ re, der kun havde mod
tag et og bearbejdet fremmed Ejendom ; det vilde ikke engang da
have kunnet bearbejde det Fremmede tilstrækkelig; thi Bearbejdelse
er Prøvelse, og Prøvelse fører til Vanskeligheder og vækker Tvivl,
der nødvendig fører ud over det Givne.
Universiteterne skulle
f r e m m e V idenskaben.
H ar vort Universitet tag et en forholdsmæssig
Del i denne V idenskabernes Fremme, har det til det store Gjæstebud,
hvor alt Nyt og D ygtigt, der fremkommer i Aandens Rige, skal
nydes, m edbragt sin egen Del, medens det modtog fra Andre? Det
vilde føre til en lang og vanskelig Undersøgelse, hvis vi skulde gaa
ind paa en saadan Prøvelse her, hvorved vi søgte at bestemme vort
Universitets Plads og Rang.
Vi skulde da undersøge, hvorledes det
forholdt sig med B e g re b e t: O pdagelse; vi skulde undersøge, hvorledes
der, ligeoverfor hvad man kalder Opdagelse, staar Tankens Fordyben
og Indtrængen i den indre Sammenhæng; vi vilde maaske tilsidst
komme til at kæmpe mod en B etragtning af Videnskaben, der lige
som lader den være sammensat af Stumper og Stykker, der efter-