Previous Page  42 / 161 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 42 / 161 Next Page
Page Background

35

Kommissionens Flertal har imidlertid ikke kunnet

dele disse Betænkeligheder. Boulevarden har eller er

projekteret gjennemført med en Bredde af 160 Fod.

Udfor den til Musæumsbygninger reserverede Plads har

Staten dog kun forpligtet sig til at udlægge 120 Fod

til Boulevard, men, saavidt man har bragt i Erfaring,

vil der ikke være noget til Hinder for ogsaa paa dette

Punkt at give den 160 Fods Bredde. Med Hensyn til

Garderkasernen er man gaaet ud fra, at den vil blive

flyttet. A f den anførte Bredde paa 160 Fod vil Jernbanen,

som ovenfor omtalt, kun optage de midterste 30 Fod, og

der vil altsaa paa hver Side af den forsænkede Bane levnes

65 å 66 Fod til Kjørebane, Ridestier og Trottoirer.

Denne Bredde maa anses for rigelig for Færdselen i en

Gade, der hverken er • eller nogensinde kan blive be­

tydelig. — A t Boulevardens Betydning som Luftbælte

skulde blive væsentligt forringet paa Grund af Jernbanen,

kan heller ikke erkjendes, idet man anser det for givet,

at der paa denne Strækning af Jernbanen kun vil blive

benyttet røgfrit Brændsel til Fyring i Lokomotiverne.

Ligesaalidt kan Flertallet erkjende, at det omhandlede

Anlæg ikke skulde kunne udføres paa en saadan Maade,

at det ikke bliver til Vansir for Boulevarden.

Da

denne danner et Slags Skjel i Byens Vand- og

Kloaksystem, vil et Jernbaneanlæg kun gribe lidet for­

styrrende ind i disse Anlæg og være let at dræne. De

forskjellige og betydelige Aabninger i den forsænkede

Bane mellem de over den førende Broer ville derhos

sikre denne tilstrækkelig Luft og Lys.

Den fremsatte

Fryg t for, at Boulevardbanen let skulde blive fyldt med

Sne, kan man endelig heller ikke dele, fordi Sneen kun

kan komme fra Gadebælterne paa begge Sider af Ud­

gravningen, hvor ingen større Fygning paatvers kan finde

Sted, og fordi man i Kjøbenhavn som bekjendt altid

sørger for snarest muligt at bortskaffe Sneen, saa at