100 / 230
— Musikernes Kaar —
93
At der kan fremstod forholdsvis faa K u n s t n e r e , laa følgelig
ikke i Mangel paa Sans og Talent for Musik, men havde sin Grund
i andre Omstændigheder.
For det første var det et usselt Levebrød at være Musiker.
Organisterne sad og sultede omkring i Smaabyerne, og naar de
døde, var Boet almindeligvis saa fattigt, at det ikke en Gang kunde
betale Avertissementet i Avisen. Selv i Hovedstaden vare Forhol
dene ved flere Kirker ikke stort bedre. Thielo havde i de 5 Aar,
han var Organist ved Gitadelskirken, 46 Rdl. om Aarét i Løn, og
videre intet.
„Nu gjør enhver sig Regning,“ skriver han, „om jeg
som Organist med Kone og Børn derved kunde leve“. Han maatte
da give Undervisning; „men at informere er cn meget urigtig Ting,
og allermest da, naar Folk mærke, at Hunger og Kummer ligesom
kiger En ud af Øjnene“. Der var mange, som underviste, og Betalingen
var daarlig. I Treserne ansaas 1 Mk. Timen for en god Betaling,
medens „en Haarskærer turde begjære 24 Skiil. for at akkomodere
et Haar en eneste Gang“. Med den stigende Velstand og musikal
ske Interesse bedredes Forholdene dog noget.
30 Aar senere reg
nede man 100 Rdl. aarlig til „en Spillemester og Musikalier“. De
mange Koncerter bleve ogsaa en ikke uvigtig Indtægtskilde for Mu
sikere af Faget.
I Betragtning af Musikernes uheldige økonomiske Stilling var
det ikke til at undres over, at de søgte at skaffe sig Indtægter paa
andre Maader end ved deres Kunst; hvad skulde de gjøreV Johan
Foltmar, der var Organist ved Trinitatis Kirke, havde et Eddike
bryggeri paa Hjørnet af Stranden og Boldhusgade.
Organisten i
Kjøge solgte Akvaviter. Men selv om Bierhvervet var af en mindre
filistrøs Beskaffenhed, maatte det skade Kunsten og blev, naar det
betalte sig, let til Llovedsagen for Vedkommende.
Om Organisten
ved Holmens Kirke, Jakob Fosie, der var en yndet Akvarelmalei,
siges ved hans Død i 1763, at „han havde ingen Lyst til Musiken
og øvede den aldrig uden om Søndagen.
I hans eget LIus lø ites
intet Instrument“. Hans Elev Christopher Foltmar opgav Musik og
Orgelspil og blev kgl. Hofminiatunnaler.
Man havde altsaa det Særsyn, at medens Studenter og Embeds-
mænd besatte Koncertorkestrene, sloge Musikerne ind paa andre
Kunstfag eller solidere borgerlige Næringsveje. Violin- og Klaver-
spilleren Jørgen Jessen, en „uforlignelig Musikus“, der ifølge sine
Meriter burde have opvartet et kongeligt Herskab", havnede tilsidbt
som Organist og Byskriver paa Ærø.
Kun enkelte lykkelige