![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0096.jpg)
— Musiken i Familie- og Selskabslivet —
89
certer for 2 Violiner, eller 2 Fløjter, eller 2 Horn, eller for 2 for-
skjellige Instrumenter som Violin og Fløjte, Obo og Fagot osv.
ikke lidet yndede. Større kombinerede Sangnumere og Kor erobrede
sig først mod Slutningen af Aarhundredet en Plads paa de blandede
Koncertprogrammer. De bedre Koncerter indeholdt da som oftest
ogsaa et eller andet større Vokalværk, en Kantate el. lign.
S t r y g e k v a r t e t t e n hørte paa denne Tid saa lidt som V is e n
og S o n a t e n hjemme i Koncertsalen, hvorvel det ikke var ganske
uden Exempel, at disse Kunstformer vovede sig fra det intimere
Musikliv frem for Offentligheden.
D i l e t t a n t i s m e n , Koncertvæsenets egentlige, Bærer, gjennem-
gik de forberedende Stadier i Familiekredsene og Selskabslivet, hvor
Musiken blev et fælles Tilknytningspunkt for de Dannede af alle
Stænder. Et af Samlingsstederne for Eliten af det musikalske Sel
skab var i 1756 og endnu længe derefter Lægen v o n B e r g e r s
velhavende og gæstfri Hus i Gothersgade, „skraas for Kongens
Haves Port“, og senere i „Prinsens Palais“. Om Sommeren boede
Familien paa „Bakkehuset“. Det var denne Kreds, om hvilken
Pram skrev:
Hvert Slags herligt Talent, paaskjønnet, omfavnet med Blidhed,
tyede til Bergers Hjem som til beslægtede Vens.
Ogsaa Friederike Brun, hvis Hjem i en følgende Periode
blev et lignende Midtpunkt for Hovedstadens aandfulde og skjøn-
hedsdyrkende Selskabelighed, har i sine Memoirer givet et sympa-
thetisk Billede af det von Bergerske Hus, hvor „Lærde og Kunst
nere, Prinserne af det kongelige Hus og de fremmede Gesandter,
kort sagt alt flød sammen og dannede dette harmoniske hele,
som alene fortjener Navn af det gode Selskab“. Den joviale, aand-
rige Vært, hvem vi have nævnt som en af Direktøieme foi „le
Concert nob le“, var en lidenskabelig Musikelsker, hans Datter,
Kammerherreinde Warnstedt, „en af de fortræffeligste Klaverspiller-
inder, der især foredrog Bach, Haydn og Glementi med usædvanlig
Kraft og Dybde“. I den sidste Del af Aarhundredet høite Konfe-
rensraad F a b r i t i u s ’ Hus til dem, der især udmærkede sig ved
et flot og muntert musikalsk Selskabsliv.
K l a v e r e t eller Klavichordiet spillede den Gang den samme
Rolle i Familielivet og den selskabelige Omgang som Pianofortet i
vore Dage.
Men hvilken himmelvid Forskjel mellem Nutidens
Pianoer og det 18de Aarhundredes smaa 4—5 Oktavs Klaverer