101 / 230
94
— Privatkapeller —
kuncle komme ind i Kapellet og opnaa at nyde den kongelige Gage
af tre, fire hundrede Rdl. om Aaret eller lidt mere.
For en ind
født Musiker hørte det næsten til Umulighederne, i alt Fald bleve
de bedre lønnede Pladser som oftest bortgivne til Udlændinge.
Det samme gjaldt med Piensyn til de militære Musikkorpser. Ved
en militær Koncert i 1811 lagde man Mærke til, „at det hele Mu
sikpersonale var alle Danske“.
Det var endnu paa den Tid noget
ganske usædvanligt.
Naar en ung Mand havde været saa letsindig at vælge Musiken
til sin Levevej, maatte han derfor, hvis han ikke som Klaverspil
lerne Palchau og Sabelon foretrak at gaa til Udlandet for at skabe
sig en Existens, ofte være glad til, naar det kunde lykkes ham at
faa en Plads som Tjener, Skriverkarl, Skovfoged el. lign. og ved
Siden deraf Musikus hos en eller anden fornem Herre. Man træffer
jævnlig paa Avertissementer i Bladene som følgende, hvori der
gives Anvisning paa, „hvor en Musikanter-Svend er, som har Lyst
at være Tjener hos et Herskab, som ved sine Domestiqver lader
opføre Musik“.
Ansøgeren havde sidst tjent hos Stiftamtmand
Adeler i Christianssand. Det fremgaar af denne Rubrik i Adresse
avisens Spalter, at det ogsaa her til Lands ligesom i Tyskland var
almindeligt, at rige Folk udenfor Hovedstaden søgte at forskaffe sig
et Surrogat for dennes musikalske Nydelser ved at underholde P r i
v a t k a p e l l e r . Her søges en Tjener, som kan akkomodere, rasere
og blæse paa Valdhorn, eller en do., som er vant til at opvarte
ved Bordet og tillige forstaar at spille paa Violin; hist tilbyder en
god og anselig Person sin Tjeneste med den Anbefaling, at han
er skikket saavel til Jagten som Musiken, „hvoraf han adskillige
Instrumenter kan traktere“. Som bekjendt var Ambrosius Stub en
Tid lang Skriver hos Kammerherre Juel paa Taasinge. Uden Tvivl
hørte han tillige som Sanger og Klaverspiller til denne Herremands
private Musikkapel.
Weyses Morbroder havde konditioneret som
Husmusikus hos en adelig Familie, og Oehlenschlågers Fader, der
var en Elev af Organist Rosenbaum i Rendsborg, blev i sit 18de
Aar Tjener hos Grev Moltke i Kjøbenhavn, hvor han strax maatte
begynde at give de unge Gomtesser Undervisning paa Klaver.
Hvor meget Talent der er gaaet til Grunde eller har ladet sig
skræmme bort fra Musiken ved slige kummerlige og Kunsten ned
værdigende Forhold, er ikke godt at vide.
Selv de mest frem
ragende Begavelser havde Savn og Næringssorger at kæmpe med.
Om Ivunzen gik det Sagn, at han under sit første Ophold i Kjøben-