105 / 230
— Et paatænkt Musikakademi —
Vedkommende ved E l e v i n s t i t u t i o n e n s Oprettelse i det kgl.
Kapel.
Savnet af en egentlig Musikskole fremkaldte i 1786 et Forsøg
paa ved private Midler at stifte et m u s i k a l s k A k a d e m i i Kjø-
benhavn i Lighed med Akademiet i Stockholm. Der blev offentlig
gjort en udførlig Plan, som var udarbejdet af I. G. Ryge, Faderen
til den berømte Skuespiller. Pressen anbefalede Foretagendet, man
havde sikret sig de bedste Lærekræfter, Hartmann, Zielche, Lem,
Degen, Rosing.
Thaarup skulde læse over lyrisk Poesi og Sprog.
Der manglede intet — undtagen Penge, og der gik atter 40 Aar,
inden Kjøbenhavn fik et Musikkonservatorium.
Saaledes som Musiken var stillet, kunde der endnu ikke være
Tale om nogen national Skole. I Sangkunsten fulgtes den italienske
Methode. Ogsaa i Violinspillet gjorde først den italienske Indflydelse
sig særlig gjældende. Bernardi uddannede Normanden Jacob Høg,
en fortrinlig Violinspiller i Frederik IV’s Kapel.
Freithoff søgte til
Italien for at studere under Tartini eller en anden af Tidens store
Mestere.
Om Lem er det derimod allerede tidligere meddelt, at
han var Hartmanns Elev og i sin Smag heldede til den franske
Retning. Som Lærer fik han en særdeles duelig Medbejler i Tyske
ren Tiemroth, der endte som Koncertmester i Kapellet.
De dele
Æren af at have uddannet den største danske Violinspiller i Be
gyndelsen af dette Aarhundrede: Frederik Torkildson Wexschall.
Claus Schall, den tredie af vore mest fremragende Violinvirtuoser i
Slutningen af forrige Aarhundrede, var væsentlig Autodidakt. Hans
betydeligste Elever vare Frederik Frøhlich og Paulli. Hvad Blæse
instrumenterne angaar, er det vel især Fløjtisten Seidler og den
ikke mindre fortrinlige Oboblæser Chr. Samuel Barth, der kunne
siges at have stiftet Skole.