Previous Page  187 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 187 / 203 Next Page
Page Background

Selskabet for Københavns Historie i 1991

en gennemgang af sprog og stil. De lidt for få tilhørere både her og

ved Birgitte Bøggilds foredrag fik bestyrelsen til at overveje, om

foromtalen i Københavns Kronik er tilstrækkelig fængende. Begge

foredrag var meget mere interessante, end de lød til i foromtalen.

Men det er ikke helt nemt at ændre, for foromtalen må bygge på

foredragsholdernes egne oplæg, og foredragsholdere er beskedne

mennesker.

I februar var Selskabet inviteret i det nyoprettede Hofteater, som

dets leder Lisbeth Grandjean fortalte om. Det var på forhånd klart,

at dette arrangement ville være populært hos medlemmerne, men

bestyrelsen tog chancen og forlangte ikke forudbestilling af plad­

serne. Det viste sig også at gå godt. De 160 pladser i teatret slog til

og gik til, og det var en dejlig aften.

I marts holdt overbibliotekar Hakon Lund foredrag med lysbille­

der om C.F. Hansens domhus på Nytorv. Den nylige istandsættelse

af domhuset havde været genstand for en del kritik i aviserne, og

foredragsholderen var engageret i emnet. Mødet holdtes i Vartov.

Desværre kunne det ikke holdes i Domhuset, der ikke er beregnet

til den slags arrangementer.

Der er kommet 4 numre af Københavns Kronik, som Allan Tøn-

nesen redigerer, og Historiske Meddelelser om København blev

udsendt i oktober. Der er fremstillet en ny hvervefolder om for­

eningen, og den har givet en hel del tilgang, således at medlemstil­

bagegangen er standset.