189 / 203
Anmeldelser
ninger og opfattelser ca. 1 5 5 0 -1 7 0 0 « , der giver bindet gehalt, selvom artik len falder
uden for arbejdsgruppens foku serin g på 1700-tallet som væ rkets kronologiske ud
gan gspu nkt, idet »nation al identitet først på det tidspu nkt bliver et anliggende for
sam fun dsgrup per uden for m agth avern es kreds« (Ole Feldbæk). Et diskutabelt stand
punkt.
H arald Ilsøe frem læ gger in stru k tiv t både den politiske og den kulturelle frem vækst
af en bevidsthed om d an skhed en. I en enkelt detalje føler denne anm elder sig uenig
m ed Ilsøe, n å r h a n b ed øm m er billedkunstens betydning i denne samm enhæ ng. Der
ku n n e nok lægges større væ gt på de fæ drelandshistoriske billedprojekter, der blev sat
i væ rk un d er C h ristian IV i 16 3 0 -ern e m ed den lange serie historiske tegninger, udført
fortrinsvis a f nederlandske k u n stn ere m ed henblik på udgivelse i kobberstukken form
til Eu ropas belæ ring om d anm ark sh istorien . Med ud gan gspun kt i dette projekt skabtes
den, k u n sth istorisk enestående, K ronb org-serie a f m alerier om handlende de danske
kongers g ern in ger fra sagntiden og frem efter. H er h a r m an , i tegnin ger og m alerier, for
første g an g billeder a f hedenolds religion og sagnkongernes bedrifter, af ru n ein d
skrifter og kongers gravfæ rd . H.D. Schepelern og Ulla H oukjæ r h ar behandlet disse
frem stillinger, i et europæ isk perspektiv, i »The K ronb org Series«, Kbh. 1988.
I kapitlet »Fæ dreland og Indfødsret« frem sæ tter Ole Feldbæk sin tese om D anm arks
sæ rstilling bland t de øvrige n ation er i det 18. århun drede. »I løbet a f k u n tre årtier
opstod i m idten a f 1700-tallet en m a rk an t dan sk nationalitet. Det begyndte i 1740-erne,
og i 1776 nåede den nation ale ud vik lin g sin foreløbig ku lm ination .« K riterierne for
indfødsretten, og den fortrin svis an ti-tysk e bevægelse m od de priviligerede udlæ n
dinge, skulle, globalt set, give d an sk ern e en m eget tidligt udviklet nation al identitet.
Ved at lægge så stor væ gt på loven om indfødsretten gøres den juridiske definition af
nation aliteten til det afgørende for D anm ark s historiske sæ rposition. Såfrem t m an i
stedet prio riterer den k u ltu rh istorisk bestem te fædrelandsopfattelse, ville m an finde en
d an sk afhæ n gih ed a f europæ iske strøm n in ger, der lan gtfra gør D anm ark til et fore
gangsland, n å r det gæ lder den ku ltu relle selvforståelse. Dette dem onstreres indirekte
af K arin K rygers næ sten 2 0 0 sider lange, vægtige forsk nin gsresultater vedrørende
»D ansk identitet i nyklassicistisk ku n st«, der både dæ kker frem kom sten af de nationale
em ner i billedkunsten og K u nstakad em iets skæbne fra de udenlandske begavelsers
ledelse til den protektionistiske k u ltu rp olitik , der fordrev de fremm ede kunstnere.
Den gru n d ig e redegørelse for billedkunstens forhold til det nationale gør ikke savnet
af en b eh an d lin g a f den sam tidige digtn ings og historieskrivn ings fædrelandsbillede
m ind re føleligt. M angelen på b alan ce bliver dog lan gt m ere m æ rk b art i bind to. Den
såkaldte »tyskerfejde« i 1 7 8 9 -9 0 benyttes til at træ kk e græ nsed ragn in gen mellem
dansk og frem m ed op, om end begivenheden i sig selv ikke rum m er alle de historiske
følgevirkninger, der skitseres. Det er antagelig også m uligt at sandsynliggøre, at
an tagon ism en m ellem d an sk og tysk i perioden 1 7 9 0 -1 8 4 8 overbetones, set i lyset af
frem tidens k rige og kontroverser. Sålænge nationalitetsfølelsen endnu stod på så svage
ben, som forholdet er før ca. 1840, er den kulturelle afhæ ngighed af tysk litteratur, den
næ sten gn idn in gsløse optagelse a f holstenske (tysktalende) billedkunstnere ved A ka
dem iet og den tysk e m usiks b etyd n in g på teatret og i koncertlivet, offentligt og privat,
nok a f lan gt større b etyd n in g end de forholdsvis fåtallige fjendebilleder a f tyskeren.
Fatalt v irk er det at bruge 100 af bindets sider på en afh an d lin g om k o n k u rren ce om
en fæ dreland ssan g i 1818, m edens der er in teressante iagttagelser i Feldbæks u d red ning
a f lovgivning og læ rebøger for de danske skoler i tiden m ellem revolu tionsåret og
udbruddet a f treårsk rig en . Feldbæk betoner selv, undersøgelsens foreløbige karakter,
187