194 / 203
Anmeldelser
årlige repræ sentantskabsm øde. I sin nuvæ rende statu s fu n gerer K irkefondet i højere
grad som kirkeidéfond og kon su len tfirm a, og repræ sen tan tskabet peger yderligere på
en m ulig aktivitet som ram m e om et landsdækkende, m ellem sogneligt råd. M en K irke
fondets oprindelige københavnske »m issionsm ark « er natu rlig vis ikke glem t, og der
næ vnes et udspil om k irk estru k tu ren i hovedstaden og en nødvendig debat om k rin g
kirkelukninger. Sidst, m en ikke m ind st rum m e r årbogen en o p sum m erin g af de talrige
aktiviteter i an led n in g a f ju bilæ um såret, bl.a. foredrag, konferencer, ud stillinger - v ig
tigst »K irke og k u n st i 100 år« (T rinitatis kirk es loft) - sam t en ræ kke bogudgivelser.
Blandt publikationerne havde m an allerhelst set en m oderne, sam m en fatten d e frem
stilling a f K irkefondets historie som en opfølgning a f de talrige oversigter og statu s
beretninger, K irkefondet m ed stor flid h a r ud sendt gen n em alle årene. Savnet a f dette
væ rk bliver dog i nogen grad afhjulpet a f kildesam lingen »Om krin g K irkefondet.
K ildetekster til debatten om kirkeforståelse og kirkeligt arbejdssyn i K øb enh avn 1 8 9 0 -
1990«. Værket er redigeret a f en kynd ig kreds, der alle - bo rtset fra en enkelt - h ar
direkte tilk n ytn in g til K irkefondet. En sæ rlig indfaldsvinkel på m aterialet h a r i øvrigt
H ans R aun Iversen, der som lektor ved Afdeling for P rak tisk Teologi og R eligionsviden
skab, K øbenhavns Universitet, siden 1990 h a r væ ret p rojek tk oord in ato r på u n d er
søgelsen »Folk og Kirke i H ovedstaden. En social- og k irk eh istorisk undersøgelse af
K øbenhavns kirkeliv siden ca. 1870«. N år denne - efter p lanerne inden for de næ ste 4
- 5 å r - foreligger i form a f et 10-binds væ rk, vil her væ re m eget relevan t m ateriale at
hente om k rin g K øbenhavns k irk e- og k u ltu rh istorie i bred forstand.
K irkesam lin gen rum m er foruden 2 7 udvalgte tekster et redaktion elt forord, en h isto
risk perspek tiverin g a f hovedtem aerne i k irk esynsdeb atten og en litteratu rov ersig t (af
H ans R aun Iversen). Endvidere en statusopgørelse for K irkefondet i 1 0 0 -å re t m ed u d
blik m od »et nyt k irk esyn«, ledsaget a f fortegnelser over K øbenhavns og Frederiksbergs
kirker, over k irk er opført i sam arbejde m ed K irkefondet, sam t over K irkefondets p erso
nalhistorie (ved Mogens M iland), suppleret a f et personregister m ed k orte biografier
over de i væ rket om talte danske personer (ved Steen Skovgaard A n dersen ). Tekstud
valget er fastlagt u d fra et ønske om i højere g rad at belyse »kirkeforståelse og kirkeligt
arbejdssyn om k rin g K irkefondet og derm ed isæ r i K øb enh avn gen n em de sidste h u n d
rede år«, frem for at ud trykk e »aktuel kirkepolitik og praktiske forslag, ( . . . ) bu nd et til
en bestem t situ ation« (s. 12). C entrale tem aer i en ræ kke tek ster er således diskussioner
om m enighedssam fundene, sogneforholdets kirkelige betyd n in g og holdn in gen til
folkekirken.
D erim od er der - b ortset fra de to kirk efortegnelser i bogens sidste del - in gen tekster,
der sæ rligt belyser K irkefondets bestræbelser om k rin g tilvejebringelsen a f nye kirk er til
støtte for det kirkelige liv i sognem enighederne. Netop kirk ebygnin gerne frem hæ vedes
af k irk ehistorikeren H ald K och som (tekst 22) s. 278 »i et historisk perspek tiv ( . . . )
m åske ( . . . ) den stæ rkeste og varigste indflydelse, der er udgået fra K irkefondet«. Og
det havde væ ret in teressant i udvalget at få in dd raget eventuelle overvejelser om k rin g
kirkebygningernes u d fo rm n in g i overensstemm else m ed K irkefondets - og folke
kirkens i alm indelighed - skiftende tan k er om gu dstjen este- og m enighedslivet. Til
orien tering skal her dog næ vnes to an d re jubilæ um spublikationer, der i oversigtsform
om taler det nyere kirkebyggeri og -k u n st, d esvæ rre uden a t k om m e næ rm ere ind på de
idémæ ssige foru dsæ tn in ger (»K irke og k u n st i 100 år. H istorie-A rk itek tu r-K u n st-S ølv
og Tekstil.« Red. A nne-M ette G ravgaard og »Nyere dan ske kirker. 100 k irk er 1 8 9 0 -
1990.« Red. M argit og Erik N o rm an Svendsen).
Hovedvæ gten i »Om kring K irkefondet« (tekst 2 -1 4 ) ligger inden for »pionertiden«,
192