200 / 203
H elsingør vejer tu n gt. U dviklingen beskrives i tilk n ytn in g til hovedstadens ekspan
sion, m en også Fredensborg spiller en sæ rlig rolle som kongelig residensby - det er jo i
den europæ iske svigerfars tid (C h ristian IX), og den kongelige salonvogn havde sin
egen rem ise i Fredensborg. M en også k on tak ten m ed de store teglvæ rker på H am m ers-
holtk an ten beskrives, dog først og frem m est som jernb aneh istorie. Til sidst en nøje gen
nem gan g a f N ordbanens driftsm ateriel, som enhver god jernb aneb og skal om fatte.
I bogens forord beklager forfatteren sig over m angelen på »et cen tralt ark iv for den
enkelte stræ kning« indenfor DSB, hvorefter h a n slår sig på seku ndæ re sager, som f.eks.
presseklip og en enkelt try k t erind ring. N år m an nu giver så let op overfor den alm in d e
lige arkivtilgang (det såkaldte proveniensprincip), k u n n e forfatteren have h en tet stof til
sin frem stilling ved at sam le interview s fra æ ldre jernbanefolk. Det k u n n e h ave u d sty
ret frem stillingen m ed noget kød og blod. Nu er »N ordbanen« en tø r bog i en etableret
genre.
N ordbanen kryd ser h avnesporet til Ø stre gasvæ rks lille kultog, som m ange køben
h av n ere vil kende til. Og Ø stre gasvæ rk spiller en hovedrolle i det lille »Kultog til
gasvæ rket«, som til trod s for den diskrete titel er en ren perle, n år det gæ lder gassens
historie. Den om fatter n atu rligvis de faste dele, som jern b an eh istorik eren forventer af
den genre: M ateriel- og liniebeskrivelser, sam t p lad sd iagram m er og d riftshistorie, m en
d riftshistorien er sat i en alm indelig virk som h ed sh istorisk ram m e, der atter favnes af
gassens historie. Med an d re ord, forfatteren h a r m ed u d gan gsp u n k t i de k øb en havn sk e
gasvæ rker præ steret en afsluttet redegørelse for den gam m eldags bygas' historie i
D anm ark un d er skyldig hen syn tagen til den ydre verden, vores nab oer syd og vest for
os. Gassens udvik lin g i Belgien, dens b ru g i England som først gadebelysning og senere
til indendørs brug, im porten til D anm ark og den kronologiske frem adskrid ende for
nyelse a f virk som h edens m askinel, eksem plificeret ved dennes anvendelse på de
køben havn sk e gasvæ rker, efterh ånd en som de anlæ gges, Vestre gasvæ rk, Ø stre gas
væ rk, Valby gasvæ rk og Strandvejsgasvæ rket - m ed en afstikk er til Sundby og Fred e
riksberg gasvæ rker. Gassens sam m en sæ tn in g og frem stillingstekniske problem er fo r
klares ligefrem t for læ seren, og de dertil kn yttede driftsm æ ssige forhold beskrives så let
forståeligt, at m an som regel fatter de tekniske sam m en hæ n g e ud en egentlige for
udsæ tninger. Og perspektivet stand ser ikke ved gassen alene; n år vi in trod u ceres i, at
firm aet M arstran d , Helweg og Co. i 1893 bygger to k u llosn in gsk ran er a f den nye
H u n t'sk e type på Vestre gasvæ rk, får vi sam tidig at vide, at sam m e firm a i 1894 in stalle
rer den første elektriske personelevator i storm ag sin et M agasin på Kgs. N ytorv. De
personlige erin d rin ger fra Ø stre gasvæ rk er typiske for efterk rigstid ens (50ern es)
oplevelse aflivet om k rin g den lille kulbane p å Ø sterbro. B evaringsarbejdet giver sig u d
slag i veterantogklubbers interesse for d riftsm ateriellet og k om p onisten Niels Viggo
B entzons ku ltogsm u sik »Ø stre G asværk nr.2«, opkaldt efter et a f de sm å lokom otiver
fra kulbanerne.
I dag h a r vi vel k u n Ø stre gasvæ rks sm u kk e gasbeholder bevaret som m inde over b y
gassen i K øbenhavn, m en nu h a r vi også en god bog om gassens historie, og frem tiden
hedder n atu rgas.
Steen Ove Christensen
Anmeldelser
198