195 / 203
Anmeldelser
de første 25 å r a f K irkefondets virk som h ed , idet Ludvig Helwegs indlæ g fra Berlingske
Tidende 1852 brin ges som op tak t til den intensive debat om den københavnske kirk e
nød i årh u n d red ets sidste årtier.
M edtaget er bl.a. fire cen trale tekster fra det vigtige år, 1890, m en tilsyneladende i en
in kon sekven t kron ologisk række. For de sidste 13 kildetekster (tekst 1 5 -2 7 ) gælder det,
at de 10 er u d d raget fra K irkefondets egne publikationer eller frem lagt som foredrag
(tekst 23) på et a f Fondets repræ sentantskabsm øder. Det havde i den samm enhæ ng
væ ret in teressan t m ed en stø rre repræ sen tation a f indlæ g fra personer uden for K irke
fondets rækker, ikke m in d st fra lægfolk, der jo spillede en så cen tral rolle i Kirkesagens
første tid. M en k u n to a f tek stern e stam m er fra personer, der ikke tilh ører præ stestan
den (nr. 17: forstan d er N. K larskov Jeppesen og nr. 22: professor, dr.theol. Hald Koch).
Det føles på sam m e m åde som en slagside, at blot to tekster h idrører fra de seneste 25 år
af K irkefondets levetid. Ikke m ind st i lyset a f de seneste års stadig tilbagevendende
diskussion om kirkelivets sæ rlige problem er i H ovedstadsom rådet ku n n e m an her
have øn sk et et ak tu elt debatindlæ g.
K ildesam ligen ru m m e r i form el henseende en række m angler. Det gælder den kom bi
nerede personfortegn else og -register s. 3 5 2 -6 0 , hvis biografiske oplysninger nok havde
g jort m ere gav n ved selve teksten. H er er det f.eks. utilfredsstillende, at Em ili (ikke
Em ilie) N eergaard, T hea von Ripperda og Inger-M arie Schiøler (forøvrigt de tre eneste
kvinder, der overhovedet er in d d raget i kildesam lingen!) alle blot præ senteret med en
enslydende tek st som »en a f de tre un ge piger, som stiftede K om itéen til opførelse af sm å
k irk er i K øb enh avn«. Eller at den frem træ den de socialdem okratiske agitator Valdemar
T heod or Holst (1 8 4 0 -1 9 1 8 ) alene om tales som »pianofortearbejder« uden forn avn eller
årstal. Heller ikke sn ed k erm ester V ictor H en riksen (18 57 -1 93 8 ), m edstifteren af K riste
lig Foren in g for u n ge Mænd, k arak teriseres ved and et end sin arbejdstitel. Begge er i øv
rigt biograferede i D ansk Biografisk Leksikon. At G rundtvigs præ stegerning ku n skulle
om fatte perioden fra 18 21-39, og tiden i Udby og Vartov ikke er an ført (s. 354), m å vist
tilskrives alm in delig sjusk. D ette er desvæ rre lidt for m ange eksempler på, ikke blot tal
rige trykfejl, forskellige stavem åder a f person n avn e i tekstdel og register (f.eks. Paul
(Poul) H artlin g (s. 281)) og in kon sekven t vedr. m edtagelse/udeladelse af persontitel i
forbindelse m ed de enkelte artik ler. I fortegnelsen over K øbenhavns og Frederiksbergs
k irk er s. 3 6 1 -6 2 m å blandt stadens æ ldre k irk er Vor Feisers kirke og C hristian skirken
væ re faldet ud (C h ristian sb o rg slotskirke) i sin nuvæ rende skikkelse indviet 1826 og
endnu fungeren de som Folketingets kirke, k u n n e m åske også have fortjent at blive
m ed regn et her, m ens A dventskirken savnes blandt de nyere.
Illu stration sm aterialet er, n avn lig for de æ ldre billeder, a f svingende kvalitet. M an
h a r som et prisvæ rdigt p rin cip valgt at lade kildeteksterne illustrere m ed fotografier af
de respektive forfattere, gengivet - angiveligt - så vidt m uligt i den periode af deres liv,
hvor de skrev artik lern e. D esvæ rre savner sam tlige billeder oplysninger om proveniens
og alle, b o rtset fra et enkelt, datering. N avnlig det sidste kan væ re distraherende, når
personer som H arald W estergaard og H.O. Lange præ senteres som bedagede h errer ved
en tek st fra 189 0 (s. 8 8 ), som m idaldrende ved endnu en tekst fra samm e å r (s. 92) og i
un gd om m elig frem ton in g i forbindelse m ed efterfølgende artik ler både fra 1890 og
1892 (s. 9 6 og 110). Fotografn avn e op træ der k u n på de illustrationer, hvor m an - uvist
hvorfor - h a r valgt at m edtage et visitkortfotografis ramm e.
Til trod s for disse forbehold m å kildesam lingen k arak teriseres som et n yttigt arbejds
redskab, hvor et an tal relevante tekster, der navnlig for de ældres vedkomm ende kan
væ re svæ rt tilgængelige, er sam let i ét bind. Og ikke m ind st H ans R aun Iversens indled
193