190 / 203
Anmeldelser
og m an savner de videre perspektiver, der ville frem k om m e ved en undersøgelse af
læ rers og elevers forestillingsverden, som k an belyses gen n em m em oirer og breve. Mon
ikke m an gen un d erviser h a r hen tet nok så m egen in sp iration hos O eh lenschlåger og
Ingem ann , som i de faghistoriske værker, der forelå til skolebrug? A u gu st Bournonville,
der i 1835 satte d anm ark sh istorien på scen en m ed balletten »W aldem ar« fortæ ller
ihvertfald i sine m em oirer om barnd om slæ snin g a f O eh lenschlåger som en vækkelse.
Lorenz R erup leverer en koncis og velargum en teret gen n em gan g a f u d vik lin gen af
den litteræ re til den politiske nationalism e, forbilledligt k la rt skrevet og m ed en detalje
rigdom , der skaber lysstrejf i det tu n ge stof. Det havde væ ret hen sigtsm æ ssigt at placere
dette grun dlæ ggen de kapitel i bogens første del, forsåvidt dets videnskabshistoriske
analyser og sam m en fatn in g er a f de basale problem stillinger dæ kker hele den periode,
bindet om handler. Bogens sidste afsnit, Flem m in g C on rad s' »Den nation ale littera tu r
sk rivn in g 1 8 0 0 -6 1 « b rin ger ikke væ sentlige nye aspekter ind i væ rket, i forhold til det
allerede skrevne, og erstatter derfor ikke de vigtige artik ler, m an savn er: redegørelser
for m aleri og sku lptur m ed fæ drelandshistoriske em ner og lan dskab sm aleriets d an
m arksbillede før 1848, de rom an tisk e digteres danm arksbillede og teatren es betydn in g
for den nation ale bevidsthed, alt set i et europæ isk perspektiv.
H er k u n n e illustrationer og billedtekster have afhjulpet nogle a f de savn, læ seren
føler over for den foreliggende identitetshistorie. M en billedudvalget er forbløffende
uopfindsom t, sæ rligt for and et binds vedkomm ende. H vor landskabsbilleder og g en re
scen er ville illum in ere teksterne, finder m an k u n velkendte portræ tter, og op lysninger
ne om k u n stn eren og tek nik ken er ikke altid tilstede. Der burde have væ ret ofret større
om hu på væ rkets billedside, både redaktion elt og hvad lay -o u t an går. Trods m an ge nye
forsk nin gsresultater og grun dlæ ggen de diskussioner er »D ansk id entitetshistorie« dog
ikke blevet det grun dlæ ggen de væ rk, der h a r afsøgt alle de væ sentlige aspek ter a f sit
em ne.
Charlotte Christensen
Københavnfør og nu - ogaldrig. Udgiver Palle Fogtdal. Bd. 11: Bykort, prospekter og byens
historie. A f Bjørn Westerbeek Dahl og Helge Gamrath. Redaktion og billedtekster Bo
Bramsen, 1991, 325 s. Bd.12: Frederiksberg. A fAllan Tønnesen ogClausM. Smidt. Hoved
redaktion Bo Bramsen, 1991, 368 s.
Det afsluttende b d .ll i dette store væ rk føjer sig m eget k onsekvent til de foregående ti.
Det siges i forordet, at dette bind skal brin ge en sam let g en n em gan g a f de b ykort og p ro
spekter, som k u n b rud styk kevist h a r k u n n et vises i de foregående topografisk opbygge
de bind. Og det skal endvidere om han dle den tidlige del a f byens historie, som dårligt
h a r k u n n et illustreres a f billeder og derfor er blevet »for usselt dæ kket«, dvs. tiden frem
til m idt i det 17.århundrede. Værket er, som det siges »et topografisk billedvæ rk«, og
dette bind tjener til at lukke hullerne efter de foregående.
H erudover gives nogle »specialafsnit« om byen i krig, byens brande, epidem ier, lan d
m ilitsens K øbenhavn og byens trafik, alle em n er hvortil der findes et god t billedm a
teriale, som der heller ikke h a r væ ret lejlighed til at vise i de topografisk an lagte bind.
Den m angel, m an sidder tilbage m ed, er m angelen på et forsøg på en sam lende frem
stilling og b etrag tn in g a f udvik lin gen a f byens fysiognom i: byplanudvikling, befolk
n ings- og erhvervsud vik lin g og -lokalisering, ark itek tu rstrøm n in g er og bygningsfor
mer, sam t hvad m an m åske k an kalde K øbenhavns politiske skæbne. Byens an sig t er jo
nem lig ubetvivleligt k raftigt præ get a f statens og stadens politiske vilje gen n em tiden.
188