188 / 203
Anmeldelser
»Evigt ejes kun det tabte« - et værk om, den danske identitets udvikling og afvikling. Bd. 1:
Fædreland og modersmål 1536-1789. Kbh. 1991, 424 s. ill. Bd. 2: Et yndigt land 1789-
1848. Kbh. 1991, 468 s. ill.
Mellem det første EF-ja og det første EF-nej er interessen for, hvad d an sk h ed er, også
som et historisk begreb, vokset stæ rkt. Den arbejsgruppe, der h a r arbejdet under
professor i økonom isk historie ved K øbenhavns U niversitet Ole Feldbæks ledelse, h ar
nu præ senteret de to første bind a f et væ rk i fire dele m ed titlen »D ansk identitets
historie«. I en tid m ed in dvan drin g a f etniske og religiøse grupper, der repræ senterer
ku ltu rer, der ligger den danske fjernt, er et forsøg gjort på at definere frem k om sten og
udviklingen a f vor nationale selvopfattelse. Da væ rket k u n vil n å frem til 1972, bliver
det ikke i denne sam m en hæ n g m uligt at følge de seneste tyve års ny-n ation alism e og
delvise europæ iske integration.
Føste bind: »Fæ dreland og m odersm ål 1536 - 1789« indledes m ed red ak tøren s udlæ g
n ing af det nu gængse begreb »national identitet« og defin itionsprob lem ern e m elder sig
straks. Til en vis grad er det nye n av n et forsøg på at un dgå de h istorisk belastede ord
»nationalfølelse« eller »fædrelandskæ rlighed«; m en sam tidig skal det betegne det
endnu m ere suspekte »folkekarakter« i dets successive frem træ delsesform er, sam t ken
detegne politiske eller statsretslige begreber. G lidningen m ellem den k u ltu relt b etin
gede selvopfattelse og de forfatningsbestem te nation alitetskriterier, der begge in dgår i
de forskellige forfatteres afh an d lin ger i væ rket, gør, at m an ikke får en h om ogen dis
kussion a f em net. Det tvæ rfaglige forskningsprojekt, der er væ rkets forudsæ tning,
fandt, ifølge forordet, sted i tiden 1.1 1989 til 31.12 1 9 9 0 .1 løbet a f to å r forventedes det
således, at en grup pe på en halv snes forskere skulle nå frem til oversigt over d an sk
heden fra reform ation en til 1972's folkeafstem ning. En h asard eret tid sram m e, der også
afspejler sig i væ rkets provisoriske k arak ter og de m eget alvorlige lak u n er i de første to
binds artikelræ kke.
»D ansk id entitetshistorie« er derfor en titel, der ikke gan sk e er dæ k n in g for i væ rket.
Vi får »kapitler a f dansk identitetshistorie«, en sam lin g afh an d lin ger m ed større eller
m in d re relevans til hovedargum en tet, hvor det dybtborende og perspek tivrige veksler
m ed det m argin alt interessante. Og n år det gæ lder titler: H vord an k an m a n kalde bind
to »Et yn d igt land 1 7 8 9 -1 8 4 8 « uden at næ vne C h ristian Ellings k u ltu rh istorisk e skil
d rin g fra 1961, m ed u n d ertitlen »Billeder og M inder fra det rom an tisk e Sjælland« og
m ed hovedtitlen - »Et yn d igt Land«?
Det ville have væ ret ny ttigt at give y n gre læ sere en h en visn in g til Ellings både lærde
og lette bog, der h ar sine m ange fine ob servationer dér, hvor »D ansk identitetshistorie«
h a r et af sine m est følelige huller: i beh and lin gen a f billedkunstens D anm ark sb esk ri
velse og dennes rod i digtningen.
Om de to u d kom n e bind m å m an konstatere, at det første er væ gtigere og m ere dæ k
kende i forhold til sit em ne end n um m er to. Efter en fortvivlende kort, m en tan k evæ k
kende, oversigt »H ovedtræk i nation alism eforskn ingen« ved Lorenz R erup, følger
H arald Ilsøes gru n d ig e og h erligt præ cist skrevne »D anskere og deres fæ dreland. H old
186