193 / 203
Anmeldelser
Den planm æ ssige udgivelse a f et væ rk af dette om fan g er i sig selv en bedrift, som
tjener forlag, red ak tør og forfattere til ære. Værkets disposition h ar betydet nogle
begræ nsninger, m en også, sam m en m ed billedsidens frem træ dende plads under een
redaktørs h ån d , givet væ rket et enh edspræ g på tvæ rs af de m eget forskellige forfatteres
bidrag. Værket er blevet en væ rdig og anvendelig efterfølger for de tidligere »Køben
h av n før og nu«.
H.D.Gautier
Kirkefondet 1890-1990. Kirkefondets årbog 1990. Redigeret a f Mogens Miland, Anne-
Mette Gravgaard og Bende Kragh. Udgivet a f Kirke-fondet, Pile Allé 3, 2000 Frederiks
berg, 176 sider.
Omkring Kirkefondet. Kildetekster til debatten om kirkeforståelse og kirkeligt arbejds-
syn i København 1890-1990. Redigeret a f Claus Harms, Hans Raun Iversen, Mogens
Miland og Erik Norman Svendsen. Billedredaktør Anne-Mette Gravgaard. Udgivet a f
Materialecentralen/Religions'pcedagogisk Center 1990. 374 sider.
»Intetsteds i v o rt land er farern e for m enneskelivet så store som i vor hovedstad; in tet
steds er rigd om m en s og intetsteds er fattigdomm ens farer så store, intetsteds er kam pen
for tilvæ relsen så h ård og k an kue m ennesk ene således; intetsteds er forlystelsessygen
så stor og m ødes og æ gges allevegne fra af tillokkelser ( . . . ) . Og intetsteds i landet er
k risten d om m en , k irk en så hjælpeløs som h er«. Dette m anende opråb, der med et let
m od ern iseret sp rogb ru g k u n n e vække associationer til den aktuelle kirkedebat i
K øbenhavn, frem k om 1893 fra den 38årig e teolog H en ry U ssing ved et stort, offentligt
m øde om den køben havn sk e kirkesag.
K irkenøden i 1890ern es K øb enh avn var i hvert fald håndgribelig nok. En befolk
ningstilvæ kst a f eksplosivt om fan g havde i løbet a f få årtier m ere end fordoblet byens
indbyggertal, og de eksisterende sognekirker, navnlig i yderdistrikterne, var efter
h ån d en blevet rene anstalter for m asseprod uk tion af kirkelige handlinger. En løsning
på prob lem ern e v ar n atu rlig vis en deling a f sognene og opførelsen a f m ange, sm å
kirker. Men en nødvendig vej m åtte efter fleres opfattelse også væ re en fornyelse af det
kirkelige liv, en ak tiverin g a f m enighedens m edlemm er om k rin g sociale, pædagogiske
og h u m an itæ re opgaver i sognet.
Det v ar tan k er som disse, der for godt 100 å r siden udvikledes inden for en lille kreds
af lægfolk og teologer og førte til dan nelsen a f »Udvalget for K irkesagens Venner« i
oktober 1890. U d valget tog 1896 n avn eforan d rin g til »Det københavnske Kirkefond«
og reorganiseredes 1971 som det landsdæ kkende »Kirkefond«.
Fondets virk som h ed h a r gen n em åren e på skelsæ ttende vis præ get det københavnske
kirkeliv, ikke m in d st i forbindelse m ed opførelsen a f en lan g række nye kirker. Det var
derfor oplagt i 1990 sæ rligt at m ark ere 1 0 0 -å re t for »U dvalget«'s etablering. Runde
fødselsdage repræ sen terer gern e en kæ rk om m en anledn ing til at gøre status, foretage
et tilbageblik og sam tidig rette opm æ rksom hed en m od frem tidige m ål. K irkefondets
årb og 1990, der u d gør det officielle ju bilæ um sskrift, lever m ed en række af sine indlæ g
netop op til forv en tn in ger i den retning. B landt de tilbageskuende skal sæ rligt frem
hæ ves K am m a Struw es in form ative artik el »På vej til K irkefondet« om bevægelsens
første spæde begyndelse og læ gm an dsud valgets »Seks lykkelige år« (1 8 9 0 -9 6 ). Status
b eretn in ger leveres bl.a. a f K irkefondets form an d C.J. Stoklund og gen eralsekretæ ren,
Mogens M iland, m ens frem tid svision ern e ikke m ind st bliver luftet i referatet fra det
191