192 / 203
Anmeldelser
uinteressante. Tekstafsnittene er knappe. Forfatteren h a r i afsn ittet om det lan dm ili
tæ re K øbenhavn valgt især at give en oversigt over kasernebyggeriet. T rafikafsnittet
k om m er ru n d t om ganske m ange og væ sentlige tem aer, m en selvsagt ikke alt, og
enkeltheder k an diskuteres, m en forfatteren viser også her sit gode overblik over Kø
ben havns historie.
Bindet afsluttes m ed et lille gadenavneleksikon, litteratu rlister til de enkelte afsnit i
alle væ rkets bind ved K irsten Reinhold Pedersen, et ku nstn erleksikon ved Erik H ousted
og et arkitektregister, personregister og topografisk register ved A ase S ch leim ann ; det
topografiske register rum m e r også in stitu tion s- og forretn in g sn avn e mv. Sm å 100
m eget prisvæ rdige sider.
Helt fri for fejl er dette bind heller ikke blevet. Fig. 6 s.
15
er d ateret til
O .1400;
det skal
væ re o,12oo. På s.
185
og
189
h a r red ak tøren vist væ ret end nu m ere »driftig« end Lahde
og b ru g t den sam m e udgave a f Lahdes k o rt to gange.
Til den oprindeligt planlagte række a f elleve bind er udsendt et tolvte om Frederik s
berg.
Frederiksberg lå i lange tider som åben t land lige uden for byen, m en h ø rte under
k ron en, ald rig u n d er byen, således som fællederne, og om råd et v ar i fæ rd m ed at blive
ud styk ket og bebygget, til dels som villa- og skattelyom råde, da K øb enh avn sidst i for
rige årh u n d red e begyndte sine grundopkøb i om egnen.
A nm elderen ud tryk te i om talen a f bd .l håb om , at væ rket m åtte blive en sådan su c
ces, at der blev råd og lyst til at udsende et p ar bind om b ro k v arterern e (fællederne)
og de indlemm ede distrikter. Det er n atu rligvis forklarligt, at m an h a r valgt Frederik s
berg, m en det er givet, at det for K øbenhavn som by h a r m in d re b etydn in g. Hvad
beboerne på Frederiksberg m ener om at blive om fattet a f et væ rk om K øb enh avn før og
nu, k an m an selvfølgelig også spørge om ; de vil m åske sæ tte streg u n d er »- og aldrig«.
For K øbenhavn som hovedstad a f in tern ation alt form at h a r det uden al tvivl væ ret sæ r
deles uheldigt, at in dlemm elserne a f om egn en ikke er fortsat efter årh u n d red sk iftet.
Bd.12 er skrevet a f historik eren A llan Tønnesen og k u n sth istorik eren C laus M. Smidt.
M edens det i bindene om K øbenhavn v ar red ak tøren Bo B ram sen, der havde udvalgt
billeder og forfattet billedtekster, er dette her gjort a f de to forfattere selv. Bindet er for
synet m ed egne registre og litteraturhen visn inger. Det sælges også i en sep arat udgave.
G rundideen i dispositionen, den gadevise frem stilling, er bibeholdt, dog sådan at der
gives et større sam let tilbageblik over ud viklingen a f enkelte dele a f Frederiksberg,
inden van d rin g en ad gad ern e begynder. D enne gode stru k tu r k u n n e go d t have afspej
let sig k larere i indholdsfortegnelsen.
Frederik sb erg dæ kker et om råd e a f størrelse som K øbenhavn inden for søerne og
C h ristian sh avn , som dækkedes a f ti hver for sig tykkere bind, og forfattern e til bd.12
m å derfor gå m ere sum m arisk til væ rks. Frem stillingen bliver derfor sine steder lidt
knap, m en det h ø rer til bindets fortjenester, at udvik lin gen og k arak teren a f Fred erik s
berg og de enkelte om råd er står k lart, f.eks. L ad egård sterræ n n et og villak varterern e.
Det frem hæ ves, at villaen som boligform fik sin debut på Frederiksberg, ligeså det lan d
lige præ g og den »m aleriske uord en, der er et sæ rkende for Frederiksberg« (s.104); der
antydes også sine steder en vis plan- og talentløshed i byggeriet. En egentlig u d red n in g
a f om stæ nd igh ederne ved de enkelte bebyggelser er faldet ud en for ram m ern e.
Som i de foregående bind er illustrationerne også her talrig e og spændende, og billed
tek stern e velskrevne. M edens K øbenhavns B ym useum v ar den største b idragyd er med
h en syn til billeder i de foregående bind, er det i dette bind Lokalh istorisk Billedsam ling
ved Frederik sb erg Bibliotek, der er storleverandør.
190