156 / 205
OVERSIGTER OG ANMELDELSER
Om gadenavne i Stor-København
Om dette emne foreligger der fra det sidste tiår fire vidt forskellige bøger, som
i det følgende vil blive nærmere præsenteret. De fire værker tager hver på deres
måde tråde op fra tidligere arbejder om det samme emne, men det må bemærkes,
at der på forhånd kun forelå meget få behandlinger af det. Først og fremmest
må der henvises til Villads Christensen: Forsvundne Gadenavne, HMK III
1911-12, p. 3 ff., Hugo Matthiessen: Gamle Gader —Studier i Navnenes Kultur
historie, 1917 og Otto Mackeprang: De gamle gadenavne, HMK 4. rk. III 1951-54
p. 1 ff.
Som det vil ses, er det efter en længere pause, de fire behandlinger er frem
kommet, og det må noteres som noget meget glædeligt, at emnet københavnske
gadenavne nu atter føles som aktuelt og vedkommende og derfor forhåbentlig i en
ikke alt for fjern fremtid vil få den grundige behandling, det fortjener.
De fire (forholdsvis) nyudkomne bøger er:
Steffen Linvald: Københavnske gadenavne i fortid og nutid. Udgivet af Dansk
Kautionsforsikrings-Aktieselskab. Privattryk. Kbh. Nytår 1967.
Bent Jørgensen: Dansk Gadenavneskik. Navnestudier udgivet af Institut for
Navneforskning nr. 9. Kbh. 1970.
Bent Zinglersen: Københavnske gadenavne og deres historie. Politikens forlag.
Kbh. 1972.
Charles Haugbøll: Veje og gader på Frederiksberg I. Udgivet af Historisk
topografisk Selskab for Frederiksberg. Kbh. 1973.
Den ældste af de fire bøger er også den, der i størst omfang har helliget sig
ældre tiders navne. Dens emne er gadenavnene indenfor voldene. I en række
kapitler gennemgås byens historie set i relation til gadenavnene. På den be
grænsede plads —60 sider —når Steffen Linvald at komme hele vejen fra erte-
bøllekulturen op til begyndelsen af dette århundrede, og samtidig bliver alle vig
tigere temaer i gadenavnenes udvikling berørt. Det gælder opkomsten af det mid
delalderlige gadenet med navne efter verdenshjørner (Nørregade, Vestergade),
efter lokaliteter som gaderne førte til eller forbi (Rådhusstræde) og gader med
navne efter beboere (Lasse Vinders Stræde (nu: Hyskenstræde), Brolægger
stræde). For eftermiddelalderen og nyere tid tegner Steffen Linvald et klart bil
lede af de tre begivenheder, som har grebet mest radikalt ind i gadenavnenes liv.
Først de store udvidelser af byen under Christian IV og Frederik III, hvor grup
penavngivning (navngivning efter system således at navnene grupperer sig om et
fællesemne) introduceres, dernæst den store brand i 1728, som medførte en total
omlægning af Vester kvarter og endelig voldenes fald i slutningen af 1850’erne
med den umådelige ekspansion i kølvandet. Også for tiden efter 1856 holder for
fatteren sig dog indenfor voldene, og dette kapitels kardinalpunkt bliver derfor