159 / 205
OVERSIGTER OG ANMELDELSER
1 5 7
spore, der ligger i et »navnets oprindelse ukendt«. Et andet udvælgelsesprincip,
der også er gadenavnene og
deres
historie uvedkommende, er lettere at gennem
skue i fremstillingen. I mange tilfælde er gadenavnet først og fremmest medtaget,
fordi det indeholder et forled, som kan give forfatteren anledning til at frem
komme med forskellige realkommentarer. Rubikonvej er med for at vi kan få
Gæsars bekendte replik om terningerne, Christian 7.s Allé giver anledning til lidt
danmarkshistorie og Louis Pios Gade til et vue over den tidligste arbejderbevæ
gelses historie. Overhovedet er en efter min smag alt for stor del af bogen optaget
af biografier over kendte kulturpersoner, politikere og andre. De oplysninger
der gives, hviler —således forekommer det —på allerede udmøntede formuleringer
af leksikontypen, og vi ved da også fra samtalen i Villabyerne (se ovenfor) men
ikke fra bogen selv, at forfatteren har benyttet Dansk Biografisk Leksikon og
Kraks Blå Bog.
Til oplysning om Gustav Wieds Vej er det både naumehistorisk og ¿yhistorisk
irrelevant at erfare, at Gustav Wied »fik en formelig renæssance i 1960’eme«,
at »de grumt realistiske romaner »Slægten« og »Fædrene æde druer« udtrykker
en besk pessimisme med et grotesk islæt«, og at Gustav Wied begik selvmord »i
depression over to fiaskoer på teatret«. Det havde derimod været interessant at få
at vide, hvornår navnet Gustav Wieds Vej blev taget i brug, hvem der eventuelt
bragte det i forslag o.s.v. Men her som i de fleste andre artikler savner man en
nærmere datering og præsentation af gadenavnets tilblivelse.
Oplysninger af ovennævnte biografiske karakter gives gennemgående. Om læ
gen Fenger i Fengersvej (Valby) hedder det blandt andet, at han »var en frem
synet mand og gik f.eks. stærkt ind for Danmarks første kvindelige læge«, om
Eckersberg (Eckersberggade, Østerbro) hedder det, at han »—lidt overdrevet -
er blevet kaldt »den danske malerkunsts far««, om Henrik Ibsen (Henrik Ibsens
Vej, Frederiksberg) hedder det blandt andet »Hans stykker har påvirket
Bernard Shaw og mange andre europæiske og amerikanske dramatikere«. Om
H. C. Lumbye (H. G. Lumbyes Gade, Østerbro) skal vi have at vide, at hans
»»Jernbanegalop« var inspireret af åbningen af Danmarks første jernbane i 1847«
og om Oehlenschlåger (Oehlenschlågersgade, Vesterbro) at selv om hans »tone
er den store tragiske, er ordvalget ikke svulstigt, men regnes for en markant for
nyelse af det danske digtersprog«.
Generelt må gælde, at jo mindre kendt den person, det drejer sig om, er,
desto mere berettigede kan biografiske (men ikke værdiladede) noter med hoved
vægten på det/de forhold, som har medført opkaldelsen, være, og i en gade
navnebog må man under alle omstændigheder ikke komme til at sidde tilbage
med følelsen af, at den slags oplysninger har fortrængt oplysninger om oprettel
se, navngivning o.s.v.
Hvor det i opkaldelserne drejer sig om mere ydmyge personer så som lokale
grundejere og bygherrer, har Bent Zinglersen foretaget nogle gode identifi
ceringer. De lader sig selv sagt ikke uden videre udlæse af bogen, men af for
håndsomtaler (Nord-Vest Avisen 10. november 1971 og Albertslund Avis m.m.
15. september 1971) fremgår nogle af nyhederne. C. J. Frandsens Vej i Emdrup