163 / 205
OVERSIGTER OG ANMELDELSER
16 1
træde for første gang som adskillende tilføjelse. Se f.eks. Store Linde, Karise sogn,
Fakse herred og Råbymagle, Borre sogn, Mønbo herred begge Præstø amt og
begge omtalt i Lis Weise: Efterstillet adjektiv i danske stednavne, Kbh. 1969,
hvortil der generelt kan henvises med hensyn til forekomsten af ordet
magle.
Den omstændighed at Maglebylille har et tilføjet
lille
berettiger ikke til at slutte,
at
magle
ikke har været forstået, lige så lidt som man af f.eks. Nordrupøster, sogn
i Ringsted herred, kan slutte, at ’nord’ ikke forstås.
Om de gamle gruppebestemte gadenavne i Nyboder hedder det, at »Christian
4. indforte i Nyboder ideen med gruppeopkaldelser af gader . . .«. Faktisk kan
dette (endnu?) ikke bevises. Ganske vist skriver kongen i brev af 27. februar
1641, at »Der skal tenckis paa Naffn tiil alle gaader Och streeder, som Søe-
folckiid Nu y boer och y framtyden komme att boe y« (se Bricka og Fridericia:
Kong Christian den fjerdes egenhændige Breve), men det ældste belæg på de
systembestemte gadenavne i Nyboder kendes først 1650 med Kattegade.
Under artiklen Ovrevej behandles henholdsvis Rødovre og Hvidovre. Navnene
er behandlet kort og korrekt i Nudansk Ordbog af Kristian Hald. Det »ovre« der
forekommer i de to navne går direkte tilbage til den form Hawerthi, der kendes
fra ca. 1185, og det betyder åbred. »ovre« repræsenterer altså en sproglig ud
viklingsform, ikke en navneændring. Allerede fra 1300-tallet skelnes der mellem
to landsbyer, i moderne retskrivning Ovre øvre om Rødovre og Ovre ydre om
Hvidovre, fordi de ligger henholdsvis oppe i landet og ude ved kysten, men
begge to, som hovedleddet antyder, ved bredden af Harrestrup å. Den af Bent
Zinglersen anførte udvikling til »A-åre« er uforståelig og kan ikke bekræftes af
overleverede fonner eller af sproghistorien iøvrigt.
Sjælsmarksvej er som anført opkaldt efter landsbyen Sjælsmark. Dette navns
førsteled er som omtalt i Nudansk Ordbog det oprindelige navn på Sjælsø, gida.
Sial, som må være beslægtet med et oldengelsk ord
sulh,
der betyder fure. Det
er dog ikke dermed givet, at det gammeldanske ord også har betydet fure endsige
sø. Det foreslåede, svagtbøjede og yderst sparsomt belagte mandsnavn Sialvi kan
ikke indgå i navnet.
Under Skelgårdsstræde (Tårnby kommune) fremsættes den formodning, at
Skelgårde oprindelig har haft personnavnet Eskild som forled efter Roskilde
bispen Eskild. Formodningen er såvel sprogligt som sagligt umulig. Ganske vist
er som anført Eskild biskop i Roskilde i 1135, men det er en misforståelse, at de
to bol, der dette år den 6. januar bortskænkes af Erik Emune, går til Ringsted
kloster. De er derimod en del af det gods, der skænkes domkirken i Lund til op
rettelse af et præbende. Navnet Skelgård (e) forekommer tidligst i forbindelse
med en landehjælp (skat) i 1492 i formen Skelgord og igen i 1496 9 /3 (yngre
afskrift) i formen Skelgaar. Førsteleddet i dette navn er ordet ’skel’ = grænse
og må sigte til gården(e)s beliggenhed i/op til landsbyen Tømmerup.
Om Skovlunde (Skovlunde Byvej) kan bemærkes, at det forsigtigt foreslåede
mandsnavn Skoghi ikke kan komme på tale som forled. Navnet skrives i sin ældste
form Scowerlunde (1249
1 1 / 1 1 ,
afskrevet ca. 1450 i Æbelholt klosters brevbog),
og forleddet må derfor snarest være genitiv af substantivet ’skov’, på gammel
II