![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0162.jpg)
1 6 0
OVERSIGTER OG ANMELDELSER
Hvissinge (Hvissingegade
m.fl.) skrives 1317 »Hwæssingge«, altså med to
»s«-er og ikke som anført kun eet. Navnet er uden tvivl en -inge-afledning til
adjektivet ’hvas’.
Høvedstensvej (Hvidovre) indeholder ikke som forfatteren angiver ordet ’hø
ved’ = kvæg. Forleddet genfindes i Markbogen fra 1682 i formen »Høyesteens
Agere«, og det er et substantiv ’højsten’ sigtende til rejste stenmindesmærker.
Se Ib Lumholt a.a. p. 67 og John Kousgård Sørensen: Marknavne og arkæologi
i Marknavnestudier Kbh. 1964 p. 88.
Kallerup (Kallerupgade) indeholder ganske rigtigt mandsnavnet Kalli, men
det udvikler sig ikke til Karl. Tværtimod er Kalli sandsynligvis en form udviklet
af personnavnet Karli, se Danmarks gamle Personnavne under Kalli med hen
visninger.
Om Kettevej (Glostrup kommune i Avedøre) hedder det, at betydningen af
det tilgrundliggende marknavn »Kiettagrene« er uvis. Der er dog ikke tvivl om,
at forleddet er ordet ’kætte’ med betydningen 1) lille rum eller indelukke til
kalve, får, svin og lignende eller 2) smal gang mellem to bygninger, gyde eller
vej med voldgrøfter på begge sider; se Ordbog over det danske Sprog bd. 11 sp.
1175 og jfr. Ib Lumholt a.a. p. 94.
Klerkegade omfatter siden 1869 ikke blot Lavendelstræde men også Hjorte
længen.
Klovtofte (Klovtoftegade) skrives i 1346 ikke som anført men derimod
Kløuætoftæ. Oprindelsen til navnet er kun uvis, for så vidt som der er en række
muligheder for tolkningen af forleddet, svarende til hvad der gælder for bynavnet
Klovtoft, by i Hellevad sogn, Sønder Rangstrup herred, se Danmarks Stednavne
bd. 6 p. 44. Kbh. 1936. Forleddet er enten et ord, der betyder
kløft
eller et ord,
der betyder
kløvet træstykke
eller eventuelt et person (til) navn *Klovi eller
*Kløvi.
Kongens Lyngby betegnes allerede 26/9 1348 i et originaldokument som
»Kunircgsljiunjgby« og ikke som forsigtigt anført først i 1464.
Købmagergade. Om dette navn er der i tidens løb skrevet meget. Bent Zingler-
sen har gentaget Steffen Linvalds forklaring af ’bjørn’ i gadens ældste navn,
Bjørnebrogade, hvorom ovenfor, og om den gamle form Kødmangergade er at
sige, at den ikke i løbet af 1800-tallet men allerede i løbet af 1600-tallet for
vanskes til Købmagergade. Det ældste eksempel på den forvanskede form er mig
bekendt 12/5 1595 Københavns Diplomatarium I p. 557 »Kiøbmagergaden«
og det yngste eksempel på den gamle form fra 1656 Københavns Diplomatarium
I p. 494 »Kiødmangergade«.
I forbindelse med Maglebylille Byvej siges, at da det allerede i 1370 hedder
»Maghleby litlæ« (således og ikke som citeret) må den oldnordiske betydning
af
magle,
nemlig
stor
, allerede være gået i glemmebogen. Dette kan nu ikke være
rigtigt, ’magle’ er for det første ikke oldnordisk men derimod en særdansk form
svarende til oldnordisk
mikill
’stor’, og for det andet er betydningen ikke gået
tabt så tidligt. Ordet har - med a-vokal - derimod et begrænset anvendelses
område, nemlig stednavne, og det ses her af og til ret sent i middelalderen op