158 / 205
1 5 6
OVERSIGTER OG ANMELDELSER
en appellativisk betegnelse for ’hovedgade’ og kan til forskellige tider benyttes
om i hvert fald Sankt Pederstræde, Gråbrødrestræde, Løvstræde, Købmagergade,
Vimmelskaftet og Bredgade.
Regnegade kan ikke være opkaldt efter planten regnfang (rejnfan), idet der
ældst (7 /9 1650, Københavns Diplomatarium III nr. 559) skrives »dend Reene
gade«, og Reverentsgade kan næppe hentyde til reviret udenfor, selv om revir
i betydningen ’kanal, vandbassin’ kendes i København. På grund af de gen
nemførte former med endelsen -nts- er Hugo Matthiessens forklaring i Gamle
Gader p. 62 en forbedring i forhold til Bruun’s i Kjøbenhavn bd. III. Hugo
Matthiessen mener, at navnet indeholder ordet ’reverens’ = dybt buk, dyb bøj
ning sigtende til gadens krumme forløb ( = østlige del af Laksegade).
Disse kritiske kommentarer til enkeltnavne kunne nok udvides ikke mindst hvis
overvejelser og afvejninger også skulle have plads. Men da det er klart, at plad
sen har været begrænset for Steffen Linvald, skal der ikke lyde bebrejdelser her
for. Tværtimod er det prisværdigt, at et privat foretagende i det hele taget har
ønsket at binde an med et så specielt emne.
Siden nytårsgaven fra 1967 har endnu et privat foretagende bundet an med
emnet. Det er Politikens forlag, som i 1972 udgav Bent Zinglersens Københavnske
gadenavne og deres historie. Hermed fik de københavnske gadenavne for første
gang en mere populær beskrivelse med chance for stor udbredelse. Hvor udbredt
bogen er blevet ved jeg ikke, men nogen revideret udgave er i hvert fald ikke
kommet og lader forhåbentlig vente så længe på sig, at de efterfølgende bemærk
ninger kan nå at blive taget i betragtning. Thi sine fortrin til trods kan der på
en række punkter rettes indvendinger mod indholdet.
Men først de positive sider. Hertil hører først og fremmest håndbogsformen,
som Politikens forlag suverænt mestrer, med en glimrende blanding af tekst
og billeder med vedkommende og byhistoriske interessante motiver. Dernæst den
strenge alfabetiske orden, der med rigelige henvisninger gør bogen let anvendt
og overskuelig. Bent Zinglersens formål har været at give »en kortfattet og på
lidelig forklaring på hvad der skjuler sig bag storbyens mange mærkelige sted
betegnelser«, hvad navnet betyder, og hvorledes det er opstået, hvem der var
personen bag et gadenavn, og hvad hans eller hendes tilknytning til kvarteret
var (efter indledningen). Nøglen til bogen her er Zinglersens interesse for by
historie og personalhistorie. Derfor er Københavns kommunes gadenavne også
talrigere behandlet end forstædernes. Efter omstændighederne et rimeligt aftrap
ningsprincip. Men ved udvælgelsen af navne synes forfatteren imidlertid at have
fulgt principper, som intet har med gadenavne som sådan at gøre. Først er en
række navne, som forfatteren ikke har kunnet forklare, øjensynlig udeladt. I
hvert fald medtages hverken Sauntesvej eller Skotvej (begge Gentofte kommune),
som forfatteren efterlyser nærmere besked om i en samtale med lokalavisen Villa
byerne d. 23. februar 1972. Hvis dette er et mere gennemgående princip, hvad
man kun kan ane, må udvalget karakteriseres som skævt, da uforklarlige navne må
betragtes som ligeværdige med de mere indlysende, og læseren berøves tillige den