157 / 205
OVERSIGTER OG ANMELDELSER
1 5 5
naturligt nok de mange kommunalt bestemte navneændringer, der fandt sted i
19. århundredes sidste årtier resulterende i næsten total udryddelse af Nyboders
gamle navnesystem. Linvalds bog slutter med en alfabetisk ordnet opregning af,
hvad der har eksisteret og stadig eksisterer af gadenavne inden for voldene med
nærmere forklaring til særlige navne og med henvisning til omtale i de fore
gående kapitler.
Det er således meget der nås i denne nytårsgave, der desforuden udmærker
sig ved smukke illustrationer og lækkert lay-out. Den der venter sig nye forsk
ningsresultater vedrørende enkeltnavne går dog forgæves, ja somme tider henvi
ses man til unødigt gamle behandlinger. Således henvises der ved omtalen af
navnet Kattesundet til en artikel i Borgervennen 1827 som »det er i hvert fald en
gammel forklaring, at det skyldtes »at Kattes og andre Dyrs døde Aadsler der i
Almindelighed ere udkastede««. Men navnet Kattesundet kendes i København
siden 1496, og de halvandenhundrede år Borgervennen er dette tidspunkt nær
mere, gør ikke dens tolkning det mere rigtig. Navnet Kattesund (et), der kendes
i en lang række byer ikke blot i Danmark, har sidenhen beskæftiget en lang
række forskere. Den nyeste og bedst underbyggede tolkning er præsteret af Kri
stian Hald i Nudansk Ordbog, hvor navnet opfattes som et sammenligningsnavn
med grundbetydningen ’snævert farvand’ (så snævert at kun en kat kan komme
igennem) og med overgang til betydningen ’smal gade’ ofte sikkert med nedsæt
tende bitoner. Denne forklaring bør foretrækkes frem for tidligere fremsatte,
fordi den tillader at sammenholde de ens men geografisk stærkt adspredte fore
komster af navnet.
Om Bjørnebrogade (nuværende Købmagergade), hvis navn kun kendes indtil
1463, skriver Steffen Linvald, at »da »bjørn« i almindelighed skal forstås som en
dæmning af jord eller mur, der stemmer vandet op i en fæstningsgrav . . .« stem
mer det med fundet af en stenmole langs gaden mellem Silkegade og Østergade.
Den anførte betydning af bjørn er dog langt fra almindelig og kendes i den store
danske ordbog først fra 1837 og ses ikke i ældre ordbøger. Den almindelige be
tydning af bjørn var i 1300- og 1400-tallet som i dag, men hvilken forbindelse
dyrenavnet har med en bro lader sig ikke mere forklare.
Også »Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn« fra 1829 citeres, blandt andet for
tolkningen af Pustervig som = navnet på en sø for enden af gaden. Der er siden
da fremsat langt mere kritiske tolkningsforslag af Oluf Nielsen (Kjøbenhavns Hi
storie og Beskrivelse 1889), Hugo Matthiessen (Gamle Gader
1 9 1 7 ) 3
C. S. Lind
stam (Göteborgs Gatunamn 1962) og Kristian Hald (Nudansk Ordbog) sam
menfattede i artiklen Pustervig i Nudansk Ordbog: »opkaldt efter Putziger Wiek
i Pommern, sandsynligvis med folkeetymologisk tilknytning til ænyda. [1500-1700]
kulpuster,
spøg. ell. nedsæt, betegnelse for en smed, og måske til ænyda.
pust
ørefigen (jf.
Kindheste gade)«..
Også til andre enkeltnavne kunne det være fristende at fremsætte nogle be
mærkninger. I den alfabetiske liste anføres Algaden som opslag med henvisning
til siderne 20 og 25, hvor det opføres som det middelalderlige navn på Lande
mærket. Dette er dog en tilsnigelse. ’a(de)lgade’ er langt op i eftermiddelalderen