161 / 205
OVERSIGTER OG ANMELDELSER
159
Agge og efterleddet holt, der i adskillige nordsjællandske stednavne afsvækkes til
-elt eller -ilt (f.eks. Plejelt, Toelt, Høvelte). Ordet ’agil’ (uden »d«!) er et
ungt fremmedord i dansk og kan ikke komme på tale i dette navn.
Pigenavnet Anneke (Annekegade, Østerbro) er ikke et oldnordisk men et
nedertysk kvindenavn og kendes ikke før midten af 15. århundrede i især Syd
slesvig; se Danmarks gamle Personnavne, Kbh. ig36ff.
Bagsværd (Bagsværd Hovedgade) kan næppe indeholde et ord »wærd« (gida.
*wærth)1), da et sådant ikke ellers kendes i Danmark. Se John Kousgård Søren
sen: Danske sø- og ånavne I, Kbh. 1968 p. 121, hvor Bagsværd foreslås tolket af
adjektivet ’bar’ = skovløs + substantivet gida. swærth = svær, jordoverflade.
Landsbynavnet Bringe (Bringehusene) kan ikke som foreslået tolkes som »bro
enge«. Det skrives nemlig i 1451 22/5 Breedinghe, i 1458 3 /3 Brethinge (brevet
kun kendt i afskrift fra 1495) og i 1511 16/4 Bredinge. Navnet er en afledning
til ordet ’bred’, enten substantivet eller adjektivet.
Betydningen af navnet Gadelandet i Husum er ikke uvis. Ordet indeholder
leddet ’gade’ = hovedvejen gennem en landsby -f- ’land’ her = et stykke jord
af mindre størrelse. Navnet er iøvrigt sammen med en række andre foreslået af
Stednavneudvalget, se Fællesudvalget angaaende Gaders Benævnelse’s indstilling
til Københavns borgerrepræsentation i Borgerrepræsentationens forhandlinger
1926-27 p. 979.
Gadespjæld (Greve) angives som »opkaldt efter leddet ind til den gamle lands
by, som [o: leddet] skulle hindre græssende kvæg og svin i at komme ind i lands
byen. Et sådant led kaldes også et gadespjæld«. Men en betydning spjæld = led
kendes imidlertid ikke. I marknavne bruges ’spjæld’ sammenlignende om arealer,
der er firkantede, her altså om et sådant beliggende ved byens gade (jfr. oven
for). Se iøvrigt Ib Lumholt: Ordforrådet i Sokkelund herreds marknavne. Kbh.
1967 p. 36.
I navnet Greve Main (Greve) er det underligt udseende ord »main« sandsyn
ligvis den dialektale udgave af bestemt form af substantivet ’made’, der betyder
eng, og Hederavej i Glostrup (Brøndbyernes kommune) har navn efter et
gartneri »Hedera«.
Om Hammelstrupvej (Kongens Enghave) anføres den til grund for navnet
liggende bebyggelse dels at være nedlagt 40 år før 1695 (altså 1655), dels ca.
1159. Det første kommer sandheden nærmest, dog at nedlæggelsen sandsynligvis
har fundet sted tidligere i 1600-tallet, jfr. Trap Danmark 5. udg. bd. 4 p. 829.
Herlev (Herlev Bygade) siges at være »tydet som Hærulfs levn eller arvegods«,
men førsteleddet er enten personnavnet gida. *Hæri eller substantivet ’hær’, se
Bent Søndergaard: Indledende studier over den nordiske stednavnetype lev (lov),
Kbh. 1972 p. 74 med udførlig henvisning til ældre tolkningsforslag, hvoriblandt
Hærulf ikke ses.
*) gida. = gammeldansk, sproget i Danmark ved begyndelsen af historisk tid,
skønsmæssigt sat til ca. 1200.